Krigen i Ukraine har mange tabere og en klar vinder. Kan du gætte hvem?

Rusland/Ukraine: Den russisk-ukrainske konflikt har foreløbigt varet 10 måneder. Det er umiddelbart uklart, hvor mange mennesker, der har mistet livet under krigen. De foreløbige skøn, som dog afvises af begge de involverede parter, har været omkring 100.000 soldater på begge sider, dertil kommer den civile ukrainske befolkning.

“Ny forskning foretaget af Stop Waffenhandel og Det Transnationale Institut afslører, at våbenindustrien har brugt frygten til at hvidvaske sit image og positionere sig som en nødvendig partner, der kan levere de nødvendige værktøjer til at sikre sikkerhed,” siger Det Transnationale Instituts programkoordinator og forsker Niamh Ni Bhriain. Ifølge hende er der strukturelle ændringer i gang i hele EU, hvis formål ikke kun er at fremskynde levering af ​​våben til Ukraine, men også at stille store mængder offentlige midler til rådighed for den meget lukrative våbenindustri.

Ifølge hende betragter EU og dets medlemslande våbenvirksomheder nu som professionelle allierede og partnere, og ikke som kommercielle enheder med fokus på profit.

NATO og EU planlægger allerede nu at øge investering i våbenudvikling og forskning. Ifølge Ni Bhriain er det ikke udelukket, at våbenvirksomheder på sigt også vil kunne få adgang til midler øremærket til sociale bæredygtighedsprojekter, skriver EU Observer.

Før krigen havde NATO’s medlemslande allerede en samlet militærudgift, der var sytten gange højere end Rusland. Landene har forsynet Ukraine med militærhjælp til en værdi af 38 milliarder dollars. EU har øget blokkens militærbudget med næsten 20 milliarder euro.

Enorme summer, som skulle investeres i sundhedspleje, uddannelse eller for at kompensere for den globale opvarmning, bliver omdirigeret til at investere i forskning, udvikling og køb af våben “i en allerede overbevæbnet verden”. “Dette er ikke længere en reaktion på krigen i Ukraine, men et nyt våbenkapløb,” tilføjer Niamh Ni Bhriain. ota