Kosovo bliver måske medlem af Europarådet

Kosovo monumentet i Pristina Foto: Ota Tiefenböck

Kosovo: Sidste mandag stemte to tredjedele af Europarådets medlemslande for at overdrage spørgsmålet om Kosovo’ medlemskab til Europarådets parlamentariske forsamling (PACE). Hermed kan banen være ryddet for Kosovo’s optagelse i organisationen. 39 lande stemte for, 7 imod og 5 undlod at stemme. Kosovo’s politiske ledere er ikke uventet meget begejstrede. Udenrigsminister Danida Gervalla kalder beslutningen den måske vigtigste siden Kosovo’s uafhængighed. Præsident Viosa Osmani udtalte sig i samme baner.

I marts 2022 blev Rusland ekskluderet fra Europarådet med henvisning til invasionen af Ukraine. Det i sig gjorde det lettere at opnå det nødvendige 2/3 flertal. Serbien har reageret skarpt. Aleksandar Vucic betragter beslutningen som en grov krænkelse af landets territoriale integritet. Følgen kan være, at Serbien skærper linjen, når det gælder holdningen til krigen i Ukraine. Indtil nu har Serbien fulgt en balancegang i forholdet til Rusland, men har i internationale forsamlinger fordømt  Ruslands overgreb på Ukraines suverænitet. Det kan måske blive anderledes nu. Måske det vil ske i forbindelse med topmødet i Europarådet i Reykjavik den 16.-17. maj.søren.riishøj

Share This