Konflikten i Ukraine, bedømt fra de centralasiatiske lande og Aserbajdsjan

Kirgisistans hovedstad Bishkek, Manas statuen på Ala-Too Pladsen Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Konflikten i Ukraine følges af gode grunde tæt og med bekymring i de centralasiatiske lande, som er nært forbundne med Rusland politisk, økonomisk og i nogle tilfælde også militært. Det skriver ”Eurasianet” (24.2.2022) i en analyse.

De tab, krigen i Ukraine vil påføre Rusland er dårligt nyt for de mange migrantarbejdere fra Centralasien og som risikerer at miste løn og måske også deres arbejde. Der er fremført kritik af Rusland, men forsigtigt. Der har været antikrigsprotester, men spredt. 22. februar erklærede Kasakhstans udenrigsminister Mukhtar Tleuberdi, at anerkendelse af de to udbryderrepublikker i Donbas ikke er på dagsordenen. Han sagde også, at Kasakhstan opererer ud fra international lov og FNs charter. Landets valuta mistede 13 pct. i værdi i løbet af blot få timer, efter de russiske bombardementer startede. Renten steg fra 10.23 til 13.5 pct. alene den 24.februar.

Kirgisistan oplevede samme fald i landets nationale valutas værdi, prisen på dollar steg fra 84 til 95. Bankerne blev forbudt at sælge deres beholdninger af dollar. Den eneste i regionen, der har udtalt sig på en måde, der kan fortolkes som en stiltiende accept af de seneste russiske handlinger, er Kirgisistans præsident Sadyr Japarov.

Lederne i Tadjikistan har undgået at tage stilling overhovedet, stort set. Landet er i særlig høj grad afhængig af penge fra migrantarbejdere i Rusland. Penge fra migrantarbejdere i Rusland svarer til ikke mindre end en tredjedel af det samlede nationalprodukt (BNP). Kirgisistan og Tadjikistan, er militært forbundne med Rusland via den kollektive sikkerhedsorganisation CSTO. 7.000 russiske soldater befinder sig på en militærbase i Tadjikistan. Det begrænser handlefriheden. Usbekistan er ikke med i CSTO, men landets økonomi er meget tæt integreret med den russiske.

Bevæger vi os også uden for regionen har Aserbajdsjan været i søgelyset. To dage før Rusland angreb Ukraine militært underskrev de to præsidenter, Vladimir Putin og Ilham Aliev en vidtgående aftale med 43 afsnit (”punkter”), som styrker det diplomatiske og militære samarbejde de to lande imellem. Lige inden mødet startede havde Rusland anerkendt de to udbryderrepublikker i Donetsk området, Luhansk og Donetsk. Den beslutning er ikke kommenteret fra Aserbajdsjans side. Tidspunktet for mødet mellem Putin og Aliyev var ikke tilfældigt, siger iagttagere. Moskva ville ikke risikere, at Aserbajdsjan indgik i en anti-russisk alliance. Forsvarere for aftalen siger, at aftalen er ”teknisk” og ikke har ”politisk mening. Den har været under forberedelse i månedsvis. Aliyev selv siger, at tidspunktet for indgåelse af aftalen var ”en tilfældighed”. For Aliev var det altafgørende, at Rusland anerkender Nagorno-Karabakh som en del af Aserbajdsjan. Aserbajdsjan blev under krigen med Armenien sidste år støttet af Tyrkiet. Tyrkiet har betegnet Ruslands angreb på Ukraine som ”uacceptabelt” og leveret våben til Kiev.

Share This