Kirgisistan, valg i november, men fortsat store problemer med demokrati og stabilitet

                 

Kirgisistans hovedstad Bishkek, Manas statuen på Ala-Too Pladsen Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kirgisistan: Oktober 2022 markerer ét-året for de store demonstrationer i kølvandet på valget, som førte til den daværende regerings fald og med løfter om mere og nyt demokrati fra de nye magthavere. Demonstranter brød ind i parlamentsbygningen og befriede politiske fanger, som det hed, deriblandt Sadyr Japarov, det tidligere parlamentsmedlem som afsonede en 11 år lang fængselsdom efter en sag om kidnapning. Valgkommissionen annullerede valget. Japarov blev ministerpræsident i en overgangs (”care taker”) regering. En uge senere overtog han posten som præsident. Japarovs politiske karriere går tilbage til 2005 revolutionen (også kaldt ”Tulip revolution”), der satte en stopper for Askar Akayevs 15-årige styre. Japarov blev efterfølgende valgt til parlamentet, ved 2007 valget for det nationalistiske parti Ak Jol, som vandt flertallet af pladserne i parlamentet. Japarov skiftede herefter medlemskabet af parlamentet ud med jobbet som rådgiver for præsident Kurmanbek Bakiyev, Akayev’s efterfølger. I 2010 udbrød der så igen politisk kaos. Denne gang var protesterne rettet mod regeringens manglende opfyldelse af de givne valgløfter. Den anden revolution var en realitet. Bakayev blev tvunget til at træde tilbage. Her ti år efter, i januar 2021 blev Japarov præsident efter en storsejr ved præsidentvalget med 79 pct. af stemmerne. Men i månederne efter blev det politiske system mere autoritært. En ny forfatning blev godkendt ved en folkeafstemning i april i år. Den er kritiseret for at undergrave menneskerettighederne og ”rule of law”, også fra internationalt hold. Præsidenten får iflg. den ny forfatning lovinitiativ og ret til at udskrive folkeafstemninger, hvilket tidligere var parlamentets beføjelse. Præsidenten kan også ophæve parlamentsmedlemmers immunitet og reducere antallet af parlamentsmedlemmer fra 120 til 90.

Der skal afholdes valg i november måned i år. Før valget har Japarov og hans støtter rettet det tunge skyts mod civilsamfundet og oppositionen. Politiet beskyldes for aflytning af aktivister og oppositionelle.  Indenrigsministeren erklærer, at aflytningerne har været en del af undersøgelser forbundet med opstanden i oktober 2020. Men aflytningerne har eksempelvis ramt lederen af landets socialdemokratiske parti Temirlan Saltanbekov og de to tidligere præsidentkandidater Kursan Asanov og Abdil Segizbaev. Dommere har anerkendt aflytningerne, men det ændrer ikke ved, at de er blevet stemplet som værende problematiske. Magtkampen mellem de politiske fraktioner i landet er særdeles hård, et nulsumspil, Der er også indført lovgivning rettet mod ”fake news”. Aktivister ser det som et ønske fra myndighederne om censur og kontrol over informationer via internettet. Uafhængige journalister anklages for at udsprede ”vestlige ideer” og ”LBGT propaganda”. Ikke meget tyder på, at problemerne med demokratiet og ustabilitet ændres foreløbigt.

Share This