Kinas forhold til Hviderusland, Moldova og Ukraine, økonomisk engagement og geopolitik

Den ukrainske hovedstad Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Moldova/Hviderusland: I de seneste år har der også været et stigende fokus på Kinas relationer til EU’s og Ruslands grænselande, Ukraine, Hviderusland og Moldova, og med god grund. Det skriver Maxim Samorukov og Temur Umarov i en analyse for ”Carnegie ”Endowment” (31.12.2020).

I 2019 blev Kina Ukraines vigtigste handelspartner. Hviderusland er aktivt med i Kinas Bælt og Vej Initiativ, og Kina er storimportør af vin fra Moldova. Kinas stigende engagement skal ses i en større global sammenhæng. Over de seneste årtier har Kina udvidet det økonomiske samkvem med hele verden.

Vigtigt er strukturen og styrken i det økonomiske samkvem. Trods de store procentvise stigninger er niveauet for Kinas økonomiske samkvem med Ukraine, Moldova og Hviderusland ret beskedent, og en del planlagte projekter er ikke gennemført. Importen fra de tre lande kan ret let erstattes.

Målt geostrategisk er landene ikke vigtige for Bejing. Sammensætningen af samhandlen minder om Kinas samkvem med udviklingslande. Kina sælger forarbejdede varer og teknologi og importerer lavt forarbejdede, fx gødning, jernmalm, kød, mælk, vin og tekstiler. For Ukraine, Moldova og Hviderusland er øget samhandel med Kina med til at begrænse ensidig afhængighed af Vesten og Rusland.

At Ukraines eksport af korn til Kina er vokset, skyldes for en stor del USA’s handelskrig med Kina. Ukraine er desuden en af de store leverandører af våben til Kina, kun udkonkurreret af Rusland og Frankrig. Alle tre lande har betragtelige underskud i samhandelen med Kina. Kina har også fået bedre muligheder for at overtage dele af Ukraines forsvarsindustri, fx maskinproducenten Motor Sich. Her er Ukraine og også Moldova og Hviderusland imidlertid under pres fra USA, der betragter militært samarbejde med Bejing som en sikkerhedstrussel. At Ukraine indkøber anti corona medicin i Kina behager heller ikke USA.

Modsat USA inddrager Kina ikke emner som korruption og menneskerettigheder i forhandlingerne, altafgørende er økonomi. At niveauet for kinesiske investeringer i Ukraine, Hviderusland og Moldova er forholdsvis lavt skyldes meget, at de tre lande ikke har gjort nok for at tiltrække kinesiske investeringer. Kinas investeringer i lande som Kirgisistan og Tadjikistan er langt højere. Hviderusland har på investeringssiden klaret sig noget bedre end Moldova og Ukraine. Hvideruslands Grand Stone Park modtog således omkring 500 mio. dollar i kinesiske investeringer alene i 2020. Men Hvideruslands betydning som transitland for Kina blev noget mindre efter den russiske annektering af Krim i 2014 og krigen i Donbas. Men trods alt er Hviderusland koblet til Bælt og Vej initiativet.

Fra et lavt udgangsniveau er fragten via jernbane via Hviderusland øget ikke mindre end 130 gange mellem 2011 og 2018. Hviderusland har lånt 3.6 mia. dollar i Kina siden 2012, hvilket har øget gældbyrden. Kort sagt, Kinas økonomiske engagement i Ukraine, Hviderusland og Moldova er godt nok steget, men markederne i de tre lande er ikke store. Kinas engagement er dog tilstrækkelig stort til at være en udfordring i Rusland, EU og USA.

Share This