Kampe i Østukraine fortsætter

Fra kampene i Østukraine  Foto: South Front

Fra kampene i Østukraine Foto: South Front

Ukraine: De seneste dages kampe i Østukraine fortsætter også torsdag, hvor begge sider af konflikten melder om nye skududvekslinger og nye døde, skriver henholdsvis ukrainske og oprørernes medier.

Det ukrainske nyhedsbureau Unian melder om vedvarende beskydning af byen Debaltsevo, hvor tre civile har mistet livet og to er blevet såret. Der meldes ligeledes om kampe ved den nærliggende landsby Artemivsk.

Talsmand for det ukrainske militær Andrij Lysenko siger, at fem ukrainske soldater har mistet livet mens 29 er blevet såret. Oprørerne bruger ifølge ham tunge våben til beskydning af området, som ifølge ham fortsat er under ukrainsk kontrol.

Oprørerne meddeler til gengæld at de har fået kontrol over et område ved Debaltsevo og kontrollerer nu en vej, nødvendig for forsyningen af de ukrainske styrker. Oprørerne melder ligeledes om hårde kampe i landsbyerne Peski og Vodjanoe og anfører, at de ukrainske styrker har genoptaget beskydningen af Donetsk med tunge våben. ota

Share This