Kaczynski nægter at modtage litauisk orden

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kaczynski/Litauen: Litauens ministerpræsident Salius Skvernelis ville sidste år gerne tildele Jaroslaw Kaczynski, leder af Polens regerende parti, Lov og Retfærdighedspartiet ”Witold den Store ordenen” for hans ”usædvanlig” store indsats og støtten til Litauen og de andre baltiske lande i spørgsmål med relation til sikkerhed og energiforsyning. Men Jaroslaw Kaczynski takkede nej, og siden har der hersket total tavshed. Sagen er pinlig for begge parter, derfor ønskes den ”lukket”, ikke frem i offentligheden. 

Jerzy Haszczynski skriver i det polske dagblad ”Rzeczpospolita” (21.2.20), at sagen om Kaczynskis afslag kom frem i lyset, da journalister i Vilnius 16. februar spurgte, hvorfor Kaczynsky, som Skvernelis et par måneder forinden havde kaldt ”en ægte ven af Litauen” ikke var til stede under en national mindedag i Litauen.

Årsagen til hans udeblivelse fra højtideligheden kan være indenrigspolitisk, den uenighed, der hersker mellem ministerpræsidenten (Skvernelis) og præsidenten (Nauseda). Andrzej Pukszto, politolog, mener, at den reelle årsag måske er, at Kaczynski ses som en kontroversiel politiker af mange i Litauen. Kaczynski selv ønsker ikke at skabe en unødvendig konflikt, derfor tavsheden. I princippet, siges det, er han imod at få ordener. Ikke desto mindre modtog han i 2013 den hellige Jerzy’s Orden for støtten til Georgien og Saakasjvili under Georgiens krig med Rusland i 2008.

Litauens ministerpræsident Saulius Svernelis er populær i Polen, i 2017 blev han kåret til ”årets mand” på det årlige Forum i Krynica. 

Witold den Stores orden, som Kaczynski nægtede at modtage, er tidligere blevet givet til de polske præsidenter Alesander Kwasniewski og Lech Kaczynski, Jaroslaws tvillingebror, der omkom under flykatastrofen ved Smolensk i 2010.

Forholdet mellem Polen og Litauen har over årene været ret anspændt, især i de år Grybauskaite var Litauens præsident. Mellemkrigstidens historie er ikke glemt, Vilnius var dengang polsk. Det polske mindretal er også beskyldt for at drive russisk femtekolonne virksomhed.

Litauens nuværende præsident Gitanas Nauseda havde Warszawa som sit første rejsemål og har aktivt støttet Polen under de sidste måneders historiestrid med Rusland. Og ganske som Andrzej Duda nægtede Nauseda at tage til Jerusalem og markere befrielsen af Auschwitz. Det skete med henvisning til, at begivenheden var organiseret af en forretningsmand knyttet til Kreml, og at Putin skulle holde tale.

Kort sagt, forholdet mellem Polen og Litauen er komplekst. Polen gik i sin tid aktivt ind for Litauens NATO-medlemskab, og begge lande fører en stærkt pro-amerikansk og anti-russisk politik. Men det er ikke garanti for, at alt er i skønneste orden.