Jeppe Kofods sexsag rammer russiske medier

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod spreder ifølge Peter Szijjárto fake news Foto: U.S.Department of state

Af Lasse Sørensen

Rusland/Danmark: Flere russiske medier såsom Korrespondent.net og Lenta.ru, har bemærket sagen om den danske udenrigsminister Jeppe Kofods sexsag. 

Under overskriften ”Danmarks udenrigsminister undskyldte for sex med mindreårige” redegør Korrespondent for sagen og beretter følgende:

”Jeppe Kofod sagde han var beruset og dum. Og politikeren kaldte det for en fejltagelse da han i 2008 havde sex med en 15årig pige, som følge deraf, måtte den fremtidige minister træde tilbage. (fra sin post som udenrigsordfører. red.)”.

Journalisterne på Korrespondents redaktion har været grundige, for artiklen fortsætter med følgende sammenblanding af citater fra Politiken, Berlingske, PioPio med flere: 

”Jeg var fuld og dum. Jeg forstår, at det ikke er nok at bede om tilgivelse og hvis jeg kunne, ville jeg gerne ændre alt, men det kan jeg ikke – Men jeg kan lære af mine fejl,” sagde Kofod og tilføjede at han ikke vidste hvor gammel hans partner var. (oversat til russisk er citaterne marginalt anderledes end på dansk. red.).

Korrespondent rammer dog lidt ved siden af skiven ved at skrive at Jeppe Kofoed var medlem af DSU dengang i 2008. Det kan han såmænd sagtens have været, men det var ikke på den baggrund han hverken var kendt eller derfor han var i Esbjerg den aften. 
Korrespondent beretter dog fuldstændigt korrekt at pigen var medlem af DSU, at de mødtes i DSU-regi samt at Jeppe var inviteret til at holde foredrag i den lokale DSU-afdeling.

Artiklen fortsætter med at gøre rede for hvad der må betragtes som almen viden i Danmark. At forholdet meget hurtigt kom frem i offentligheden, at han undskyldte og at han måtte fratræde sin stilling som udenrigsordfører, samt, at han senere, i 2019,  blev Danmarks udenrigsminister. 

I artiklen forklares det at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år og at der derfor ikke var tale om et kriminelt forhold, men at mange fandt det moralsk forkasteligt.

Afslutingsvis forklares det at sagen nu igen er kommet frem. Jeppe Kofod citeres og den nyligt indførte samtykkelov bliver også nævnt. 

Nu er sagen imidlertid dukket op igen og flere journalister har spurgt om han på den baggrund igen vil træde tilbage, til det svarede Kofod: “Nu er jeg udenrigsminister for Danmark, jeg kæmper for Danmark og jeg er glad for den tillid, der er til den måde jeg udfører mit arbejde på. Og jeg har ingen andre andre ønsker end at gøre en forskel for DanmarkSom tidligere rapporteret har Danmark for ikke sålænge siden indført en samtykkelov, og den nye lov, ser myndighederne som en af ​​de vigtigste sejre for ligestilling i Danmark.
 (Ordlyden er marginalt anderledes på russisk end dansk, citatet kan findes i f.eks Berlingske Tidende af idag den 19.9.2020).

Share This