Jansa overlever et mistillidsvotum

Janez Jansa Foto: UKOM (Daniel Novakovič/STA)

Slovenien: Sent mandag aften overlevede Janez Jansa og hans regering i Slovenien, efter en Maraton debat i parlamentet og et mistillidsvotum fra oppositionen. 40 ud af parlamentets 90 medlemmer stemte for forslaget ved en hemmelig afstemning.

Forslaget var affødt af beskyldninger mod regeringen om tilbageskridt for demokratiet (“democratic backsliding”). Oppositionen, også kaldt KUL-gruppen, henviste til indgreb over for NGOere, medierne og uafhængige kulturinstitutioner. Pensionistpartiet (DeSUS) havde for tre måneder siden forladt Jansa’ s regering, men partiet kunne ikke få alle partiets parlamentsmedlemmer til at stemme for resolutionen ved den hemmelige afstemning.

Jansa er ikke populær i det politiske “mainstream” i EU, da han er på ganske god fod med Viktor Orbán. Opmærksomheden om Slovenien vil helt sikkert vokse i de kommende måneder, da Slovenien i 2. halvdel af 2021 vil overtage formandskabet for EU. søren.riishøj

Share This