IMF: Ukraine’s økonomi er “running out of space” trods støtten udefra 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Trods stor støtte udefra er Ukraine’s økonomi ifl. IMF, Den Internationale Valutafond’s “Staff Report” fra juni  “running out og space”. Meget afhænger af, om og hvornår krigen i Ukraine stopper. Skulle krigen være afsluttet omkring årsskiftet 2025-2026 vil nationalproduktet (BNP) måske stige med 4.5 pct., dog forudsat at Ukraine vil få tilført de nødvendige ressourcer udefra. Sker det, vil landets gæld måske falde fra i dag 100 pct. af BNP til 65 pct. i 2033. Kravet fra IMF er bedre inddrivning af skatter og flere investeringer udefra. Fortsætter krigen vil behovet for støtte udefra vokse markant fra 2025-2026.  For året 2O25 er der udsigt til en vækst i BNP på 2-3 pct., hvilket for en stor del skyldes billigere el-leverancer. Udfordringen er lavere gas-produktion og mindre eksport af landbrugsvarer. Inflationen ventes  at være 9 pct. ved årets udgang.

Usikkerheden er meget høj. Bliver der indgået en holdbar fred/våbenhvile? Vil flygtninge vende tilbage til Ukraine, når en fredsaftale er på plads? Faren for nul eller minusvækst i 2026 er reel, lyder det fra IMF. I øjeblikket får Ukraine tilført 1 mia. dollar om måneden fra ERA, “The Extraordinary Revenue Acceleration”. Frigivelse af indefrosne russiske penge i vestlige lande vil kræve enstemmighed i EU. EUs og især USAs støtte til Ukraine er usikker. Kræfter i EU arbejder på en “plan B”, at omgå et muligt ungarsk (og måske slovakisk) veto, sådan at Ukraine kan få det lån på 50 mia. dollar, G-7 landene vedtog på mødet i Italien i juni som en del af ERA mekanismen. IMF vil selv yde Ukraine 500 mio. dollar i henhold til EEF (“Extended Fund Facility”) med det formål at bidrage til omstilling og effektivisering af Ukraine’s økonomi. Over årene 2022-2025 ydede EU, USA, Canada og Japan sammenlagt 287.5 mia. dollar i støtte. 

Som sagt i indledningen, udsigterne for den ukrainske økonomi er ikke lyse, skal vi tro IMF. Ukraine behøver mindst 100 mia. dollar i ekstra støtte, hvis krigen fortsætter. Udgifterne til militær sluger lige nu 22 pct. af statens udgifter. Centralbanken har sat renten til 15.9 pct., og bankrenterne er på godt 17 pct. Rusland rammes som bekendt af vestlige sanktioner og er som de fleste vestlige lande i økonomisk recession, er kendetegnet ved “keynesiansk krigsøkonomi”, men trods alt ikke truet af sammenbrud.