I skyggen af Budapest, Bulgariens skæbnevalg kan ryste EU’s fundament

Mens det officielle Europa holder vejret frem mod det ungarske valg den 12. april, overses en potentielt lige så afgørende begivenhed blot en uge senere. Den 19. april går Bulgarien til valg, og resultatet truer med at sprænge EU’s enhed i spørgsmålet om Ukraine.
Analyse af Ota Tiefenböck

Bulgarien: Alt imens de europæiske medier fokuserer på Viktor Orbáns overlevelseskamp i Ungarn, er en ny modpol ved at tage form i Sofia. Den tidligere bulgarske præsident Rumen Radev har med sin nydannede alliance (2. marts), Progressivt Bulgarien, kurs mod en valgsejr, der kan markere et fundamentalt brud med landets nuværende pro-vestlige linje.
Fra præsident til systemkritisk premierminister
Tidligere præsident Rumen Radev er ikke en hr. hvem-som-helst i bulgarsk politik, men hans nye ambitioner om premierministerposten varsler nye tider. Han er kendt for en retorik, som af kritikere betegnes som prorussisk. Radev har konsekvent advokeret for, at krigen i Ukraine skal løses ved forhandlingsbordet frem for på slagmarken, og han har kategorisk modsat sig militær støtte til Kyiv. Radevs ordvalg er ofte konfrontatorisk; han har betegnet tilhængere af våbenhjælp som “krigshøge” og kaldt EU’s støtte til ukrainsk modstand for en “tabersag”. For Radev er våbenleverancer ikke vejen til fred, men en “immoral” handling, der blot forlænger ødelæggelserne. Dermed lægger han sig tæt op ad Viktor Orbáns linje, en skepsis over for sanktioner mod Rusland og en udtalt modstand mod Ukraines integration i NATO og EU.
Et land i politisk opløsning
For at forstå Radevs momentum må man se på Bulgariens kroniske ustabilitet. Valget den 19. april er landets ottende parlamentsvalg på blot fem år. Siden april 2021 har Bulgarien været fanget i en lammende politisk cyklus, hvor skiftende konstellationer er kollapset før de overhovedet er kommet i gang. Senest måtte Rosen Zjeljazkov fra det konservative GERB opgive regeringsmagten i december 2025 efter massive protester og manglende parlamentarisk opbakning. Denne politiske træthed har ført til en demokratisk krise, hvor valgdeltagelsen i 2024 ramte historiske 34,4 % – det laveste niveau siden murens fald.
Det er i dette vakuum, Radev opererer. Hans alliance, Progressivt Bulgarien, består af tre centrum-venstre-partier: Bevægelsen Vort Folk, Det Socialdemokratiske Parti og PDS. Ved at præsentere sig som modvægt til en “oligarkisk korruptionsmodel” og love gennemsigtighed via det nationale nyhedsbureau BTA, taler han direkte til de vælgere, der har mistet troen på det etablerede system.
33 procent: Magtfuld, men ikke enerådende, endnu
Målinger fra Center for Analysis and Marketing (CAM) spår alliancen til omkring 33 % af stemmerne. Det vil gøre Radev til den ubestridte leder af det politiske landskab, men det giver ham ikke absolut magt. Med 240 pladser i Narodno Sabranie kræver det 121 mandater at regere alene – 33 % vil typisk kun kaste 85-95 mandater af sig. Radev står derfor over for et strategisk dilemma: Skal han søge kompromiset med de partier, han kalder korrupte, eller satse på, at vælgernes træthed kan veksles til et decideret jordskred på selve valgdagen?
En ny akse i EU?
Konsekvenserne af en Radev-sejr rækker langt ud over Bulgariens grænser. Vi står over for to scenarier, der begge vil udfordre Bruxelles:
Aksens styrkelse: Hvis Orbán beholder magten i Ungarn, vil Radev blive hans naturlige allierede. Sammen kan de danne en slagkraftig blok, der kan nedlægge veto mod sanktioner, våbenhjælp og Ukraines EU-ambitioner.
Stafetoverdragelsen: Hvis Peter Magyar og hans Tisza-parti vinder i Ungarn og trækker landet mod midten, vil Bulgarien under Radev sandsynligvis overtage rollen som EU’s primære interne opposition i Det Europæiske Råd.
