Hvornår begynder de at kysse hinanden på munden?

Af Ota Tiefenböck

Debat: Den danske erhversminister Morten Bødskov offentliggjorde i begyndelsen af oktober en video på Facebook, og det er svært at sige andet om den end at den er rørende smuk. På videoen omfavner Bødskov den tidligere ukrainske forsvarsminister Oleksij Reznikov og det er tydeligt, at de to mænd elsker hinanden. Hvor er det bare smukt at se den store kærlighed de europæiske politikere har til deres ukrainske kollegaer. Bødskov og Reznikovs hjertelige omfavnelse er et tydeligt bevis på, at vi i det kultiverede og demokratiske Europa er forenet med Ukraine i demokratiets tegn. I et samfund, hvor der hersker en total retfærdighed, frihed og folkelighed uanset køn og etnisk tilhørsforhold og hvor vi naturligvis har de samme følelser for ukrainere som så bravt kæmper for demokratiet og for vores egen sikkerhed, sådan som vores politikere plejer at sige.
Bødskov er ikke den eneste europæiske politiker, som på det seneste viser os andre, hvor meget vi holder af hinanden. Det er blevet en populær kutyme – onde tunger vil vide, at også en slags pligt (tro ikke på dem) – at de europæiske politikere under deres talrige møder omfavner hinanden, smiler, kyser hindanden på kinden eller på en anden måde viser, hvor kammeretligt og ægte forhold, de har til hinanden. Hvor er det bare smukt.
De europæiske politikers måde at omgå deres ukrainske venner og hinanden på, minder efterhånden om tiden under den kolde krig og Sovjetunionen. Dengang da f.eks. det sovjetiske kommunistpartis generalsekræter, kammerat Bresjnev, kom på besøg hos vennerne i et af de “socialistiske lande”. Her var et kys på munden et obligatorisk bevis på den store kærlighed de kommunistiske ledere havde til hinanden. Det eneste de europæiske politikere fortsat mangler i deres måde at hilse på hinanden, det er netop dette kys på munden, men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid, hvornår det kommer?
Artikler offentliggjort i sektionen DEBAT afspejler ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Artiklernes formål er, sådan som navnet antyder, at skabe DEBAT.
