Hvorfor valgte Krustjov at overdrage Krim til Ukraine?
Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland/Ukraine: I 1783 annekterede kejserinde Katarina Krim i Rusland. Siden da har halvøen for Rusland været en ”historisk klenodie”, stedet for militære sejre og nederlag, et feriested og mødested for topledere og med Sevastopol og den navnkundige russiske Sortehavsflåde. For Ukraine har Krim gennem historien først og fremmest været udskibningshavn for kosakkerne, som indtager en central rolle i den ukrainske historieopfattelse. Senere kom vi til at opleve Stalins brutale uddrivelse og deportering af Krim-tataerne.
Krustjovs beslutning i 1954 om at overdrage Krim til Ukraine var en kontroversiel politisk beslutning. Den beslutning skulle få uventede og alvorlige følger, da Sovjetunionen blev opløst i 1991, og der opstod kold krig mellem Kijev og Moskva, senest efter den russiske annektering af Krim i 2014. Men hvorfor tog Krustjov beslutningen om at overdrage Krim til Ukraine?
Den kendte tjekkiske Ukraine-specialist Milan Syrucek behandler på spændende vis det emne i sin bog ”Det russisk-ukrainske forhold, myter og virkelighed”. Her fastslår han, at Krustjov havde et følelsesmæssigt nært forhold til Ukraine. Han var ikke selv ukrainer, men havde som partisekretær i Ukraine i årene 1938-1949 på nærmeste hold oplevet elendighed, fattigdommen og stalinistisk undertrykkelse.
Han følte derfor et stærkt behov for at yde kompensation, og overdragelsen af Krim var for ham et led heri. Han havde selv foreslået overdragelsen til Stalin, men var blevet afvist. Da Stalin døde, og Krustjov vandt magtkampen i partiet, fik han muligheden for at realisere sit projekt. Der var modstandere mod beslutningen, eksempelvis kaldte Molotov forslaget ”illegalt”, men Krustjov fik det vedtaget.
Selve overdragelsen fandt sted på 300 årsdagen for Perejaslav-aftalen, der i russisk optik manifesterede genforeningen af Ukraine og Rusland. Aftalen blev da også officielt udlagt som en manifestation af ”slavisk broderskab”. Krustjov mente desuden, at Krim ville blive bedre administreret fra Kijev end fra Moskva eller regionalt fra Rusland.
Krustjov holdt, modsat Stalin, de fleste af sine ferier på Krim, og oplevede i den forbindelse befolkningen og især bøndernes utilfredshed med forholdene på halvøen. I dag bliver Krustjovs beslutning unaturligt nok kritiseret. Beslutningen førte ikke til slavisk broderskab. I dag er Ukraine og Rusland på krigsfod, politisk og økonomisk, i højeste grad også, når det gælder historiefortolkningen.