Hvorfor taber den yderste højrefløj i Ukraine valgene?

Ukraines kontroversielle helt Stepan Bandera Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Mange vælgere i Ukraine ønsker nye ansigter i politik, men ser dem ikke på den yderste højrefløj. Som formuleret af Andreas Umland i ”New Eastern Europe”, har der været stor opmærksomhed, også i Vesten, om grupper som ”Svoboda” (”Frihed”), Højresektoren og Azov bataljonen. De er synlige i gadebilledet. Mange bærer Bandera symboler, men de har klaret sig dårligt ved valgene, og alt tyder på, at det vil gentage sig både ved præsidentvalget her den 31. marts og ved parlamentsvalget i oktober måned.

Tilbage i 2012 opnåede Svoboda 10.44 pct. af stemmerne, men derefter gik det stærkt ned ad bakke, ved præsidentvalget i 2014 fik partiet 1.16 pct. og ved parlamentsvalget 4.71 (under spærregrænsen). Ved præsidentvalget i 2014 opnåede Azov blot 0.7 pct. og Højresektoren 1.8 pct. ved parlamentsvalget. De valg fandt endda sted lige efter Maidan og annekteringen af Krim. Lokalt kunne kandidater fra yderpartierne indimellem godt opnå gode valgresultater.

For at vende udviklingen udarbejdede tre grupper af radikale nationalister i marts 2017 et fælles ”nationalt manifest”, som blev offentliggjort under en ceremoni, hvor Svobodas Oleh Tjahnybok, Højresektorens Andreiy Tarasenko og Det Nationale Korps’ Andreiy Biletski var med. Her blev bl.a. foreslået oprettelse af en Sortehavsalliance af lande i Øst samt (gen)anskaffelse af atomvåben. Også andre små grupperinger på den yderste højrefløj sluttede sig til.

Ved præsidentvalget næste søndag er opstillet Ruslan Koshulynskyi, en galicisk Svoboda-leder og tidligere viceformand for parlamentet (2012-2014). Udsigterne til et dårligt valg har afholdt lederne fra de tre yderpartier på højrefløjen fra at opstille. Der er endda opstået alvorlig strid blandt de tre yderpartier. Svoboda og dets allierede beskylder Det Nationale Korps og dets leder (Biletsky) for at have saboteret forhandlingerne op til Koshulynskyi’s nominering.

Alt tyder altså på endnu et nederlag her på søndag. Kampagnen har, skriver Umland, slet og ret været en ”public relation” katastrofe. Og ingen rige oligarker støtter deres valgkampagne. Spørgsmålet er da også, om den yderste højrefløj evner at stille op i fællesskab ved parlamentsvalget til oktober.

Men, spørger Umland, hvorfor evner den yderste højrefløj ikke at tiltrække flere? Udover mangel på penge fra oligarker spiller det en rolle, at ukrainsk politik i forvejen er yderst polariseret, også blandt de store partier og især på symbol- og personplanet. Det går også hårdt ud over små liberale partier som Demokratisk Alliance og ”Folkets magt”.

Volodimir Zelensky betragtes som et ”frisk pust”, et alternativ til de ”gamle” politikere og deres mange løftebrud. Det ser vælgerne ikke i lederne på det yderste højre. Alle kandidater slår på det nationale, på Krim og Rusland. Det gør det også svært for det yderste højre at ”overbyde” andre. Selv Zelensky anslår nu, hvor det er alvor, en mere nationalistisk tone. Så alt peger således stadig på, at kampen på søndag kommer til at stå mellem Zelensky, Prosjenko og Tymosjenko. Mest spændende er, hvem der går videre til anden valgrunde.

Share This