Hvorfor standser nogle virksomheder deres aktiviteter i Rusland, andre ikke?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Danske ølproducent Carlsberg har efter pres besluttet at standse sine aktiviteter i Rusland. Carlsberg er bestemt ikke alene om at være fanget i et etisk og moralsk dilemma. Som sagt i ”Politico” (28.3.2022) har vestlige politikere ikke i årtier stået over for samme ”clash between good and evil”.

Ukraines præsident har gentagne gange i stærke vendinger opfordret vestlige virksomheder til at forlade Rusland, der ”flyder med vores blod”. Det store spørgsmål er, om sanktioner i form af lukning af vestlige virksomheder får russerne til at ændre adfærd. Under den gamle kolde krig havde vi restriktioner på eksport af våben og våbenrelateret teknologi (COCOM-reglerne), men ikke ret meget mere. Import af gas og olie blev ikke ramt, uanset at USA efter den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979 rejste kravet. Siden krigen i Ukraine begyndte 24. februar har 400 vestlige virksomheder standset eller suspenderet deres virksomhed i Rusland, en del modvilligt, skriver ”Politico”.

Den hollandske oliegigant Shells fortsatte køb af olie fra Rusland vakte store folkelige protester. Selskabet undskyldte og erklærede at ville ophøre med at købe olie og gas i Rusland. Det franske TotalEnergies vil gradvist lukke ned i Rusland. Bill Browder, leder ”Global Magnitsky Justice Campagne, er gået aktivt ind i kampen for at få vestlige virksomheder til helt at trække sig ud af Rusland.

Spørgsmålet om vestlige virksomheders tilbagetrækning vil ramme uskyldige russere, ikke eliten, er blevet taget op af Phil Bloomer, der leder ”NGO Business and Human Ressource Centre”. I 1980erne bad Solidaritet vestlige lande om at lempe sanktionerne mod Polen for ikke at ramme uskyldige polakker. Sanktionerne fra Vesten blev brugt at det kommunistiske regime i Polen til at styrke sig selv ud fra en argumentation gående på, at de økonomiske og sociale problemer ”ikke er vores, men Vestens skyld”.

Hensynet til ansatte er også blevet brugt i argumentationen mod at lukke virksomheder i Rusland. Den franske supermarkedskæde Auchan og kosmetik virksomheden Yves Rocher har ønsket at blive i Rusland af hensyn til de ansatte, underleverandører og kunder, uanset krav om at lukke virksomheder helt. Antoine Madeli fra den internationale føderation for Menneskerettigheder, kræver, at virksomhederne skal kunne dokumentere konkret, hvordan og hvorfor det at trække sig ud skader mere end det gavner. Import af energi fra Rusland fortsætter som bekendt, spørgsmålet er hvor længe. Skal de fortsætte efter en mulig ukrainsk ”Dayton aftale” aftale om fred mellem Rusland og Ukraine?