Hvorfor hjælper Ukraine Rusland?

 Af Alexander Podrabinek

Ukraine og Rusland er ifølge lederne af disse to lande militære og politiske modstandere, men er det bare et show for offentligheden? Nogle af dataerne fra åbne kilder får en i hvert fald til at tænke over andre ting.

Handelsomsætningen mellem Rusland og Ukraine i 2017 udgjorde 11,4 mia. USD, hvilket er 2,2% af Ruslands samlede udenrigshandel. Toldbetalingerne fra denne vareomsætning går direkte ind i statsbudgettet og udgør en solid indtægtskilde. Ukrainske leverandører kender værdien af ​​importafgifter, som pålægges deres varer, der betales af de russiske købere til det russiske budget. Omvendt betaler russiske leverandører eksportafgifter af værdien af deres varer, som de derefter betaler til statsbudgettet af Den Russiske Føderation. Selvom hverken den ene eller den anden part ikke forventer noget, er det et faktum, at det ikke er staten, der er taberen, da den under alle omstændigheder tager en procentdel af al udenrigshandel.

I 2017 udgjorde denne indkomst fra udenrigshandel med alle lande 31% af alle indtægter i det russiske budget. I absolutte tal er dette 71 milliarder dollars. Derfor er den gennemsnitlige andel fra handel med Ukraine omkring 1,56 mia. dollars. Dette er et indirekte bidrag fra Ukraine til det russiske statsbudget, fremkommet fra handel med russiske partnere.

Hvad går disse penge til? I 2017 blev 25% af Ruslands statsbudget brugt på militære og retshåndhævende aktiviteter. Dette er netop disse aktiviteter, som Ukraine lider under i dag, efter at have mistet Krim og ved Ruslands indblanding i landets østlige regioner. Således går kvart af det ukrainske bidrag til det russiske statsbudget specifikt til militære formål. Det vil sige, at Ukraine i 2017 indirekte subsidierede den russiske hær og andre sikkerhedsagenturer med 390 millioner dollars. Og vi taler kun om handel med Rusland.

Ukraine køber desuden varer og tjenesteydelser på det russiske marked og er medvirkende til de russiske virksomheders overskud, der fra dette overskud også betaler skatter til staten. Nogle af disse skatter går også til forsvaret, og mere korrekt, til aggression.

Og i Rusland er der også aktive ukrainske virksomheder, som også betaler skatter pålagt dem af loven til det russiske statsbudget. De seneste data om antallet af sådanne virksomheder er ikke tilgængelige, men i slutningen af ​​december 2016, ifølge ukrainske ambassade i Moskva, var 101 ukrainske virksomheder registrerede og arbejdede i Den Russiske Føderation. Hvor meget de har bidraget til statsbudgettet for Rusland er svært at sige. Men for hver rubel, indbetalt fra dem til det russiske budget, bruges et kvart på militære strukturer. Altså de samme strukturer, som i øjeblikket konfronteres med ukrainske soldater i den østlige del af Ukraine. Her er fordelingen af ​​ansvar: nogle ukrainere udfører handel med Rusland, andre – dør under beskydningen fra ​​det russiske militær.

Udbredelsen af den ukrainske støtte til russiske militære udgifter kan bedømmes udfra chokoladefabrikken Roshen i Lipetsk. Denne fabrik er ejet af Ukraines præsident Petro Porosjenko, som i begyndelsen af ​​2016, for at undgå problemer, overførte fabrikken til management af Rothschild Trust (Schweiz) AG. Han er dog fortsat personen der indkasserer sin virksomheds økonomiske overskud og er samtidig en samvittighedsfuld skatteyder i det russiske budget. Ved udgangen af ​​2016 betalte fabrikken næsten en milliard rubler til det russiske budget for restancer og aktuelle skattebetalinger, omkring 14 millioner dollars. Et godt bidrag fra den ukrainske præsident til landets budget.  Et bidrag til krigen mod ham selv! Af disse penge gik et kvart, dvs. ca. 3,5 millioner dollars, til den russiske hær og retshåndhævelse.

Mange af mine ukrainske venner siger, at Petro Porosjenko er den første virkelig effektive præsident i Ukraine. Jeg vil ikke argumentere imod, de ved bedre. Sandsynligvis er det takket være ham, at Ukraine nu bliver støttet af hele verden. Og ikke kun moralsk. For eksempel tildelte USA 2017 $ 350 millioner til Ukraines militær. Det er lidt mindre end, hvad Ukraine ofrede i form af told på russiske militærudgifter, men det er stadig ikke dårligt!

Vellykket handelssamarbejde med en militær modstander er nonsens. For ikke at nævne bevarelsen af ​​fulde diplomatiske forbindelser og en visumfri ordning.

Og nu vil jeg gerne spørge mine ukrainske venner: hvordan man forstår alt dette? Er Rusland for Ukraine en militær modstander eller en handelspartner? Eller er det for nogle ukrainere det ene, og for andre det andet? Forsvarer præsident Porosjenko, tidligere økonomiminister under Janukovitj, Ukraines interesser eller sin egen forretning og de forretningsmænds, som er tæt på ham?

Jeg forstår, at Ukraine går igennem vanskelige tider nu. Det er svært at klare korruption og gennemføre de nødvendige reformer. Der er ingen ressourcer til udskiftning af personale, og selv tidligere sovjetiske pampere modtager statspriser fra præsident Porosjenkos hænder. Der er sandsynligvis flere problemer end klare løsninger. Men nogle spørgsmål har brug for klare svar.

I Rusland sympatiserer nemlig mange med Ukraine.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af Prague Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Artiklen er oprindeligt skrevet til det russiske uafhængige medie Kvartira Media. Vil du støtte Alexanders journalistarbejde kan du overføre et beløb til Alexander via PayPal: PAYPAL.ME/PODRABINEK

Oversættelse: Ota Tiefenböck