Hvorfor elsker oligarkerne (stadig) London?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: London har efterhånden i årtier været de ”postsovjetiske” landes stenrige oligarker foretrukne storby. Og er det iflg. en analyse i ”Emerging Europe” (2.8.2021) stadig. Årsagerne er enkle nok, den lette adgang til Storbritannien via ”golden visa”, et liberalt visa-regime, love der favoriserer velhavere samt adgang til engelske eliteskoler for oligarkernes børn, også mulighederne for at dyrke sport. Det sidste, uddannelse og sport, skal bestemt ikke undervurderes.

De der ønsker at nedsætte sig i London skal ikke inden det sker gennem grundige og langstrakte godkendelsesprocedurer, fx gående på hvorfra pengene er skaffet. Efter giftangrebet i 2018 (også kaldt ”Skripal-affæren”) var det hensigten at skærpe procedurerne, men der er ikke sket i noget stort omfang.

Forholdet mellem Storbritannien og Rusland er som bekendt lige nu på frysepunktet, hvilket kan mærkes. En del Putin-kritiske oligarker har slået sig ned i den engelske hovedstad. Det har været og er stadig langt lettere for oligarker at starte op i Storbritannien end i eksempelvis Tyskland. Ikke uden grund er London derfor ironisk blevet kaldt ”Londongrad”. Pengene er tjent i hjemlandet, i Rusland, Ukraine, Georgien eller andre lande i idet postsovjetiske rum. Stenrige fra andre kontinenter ses også i London. Dette at anbringe dem i udlandet via kapitalflugt og hvidvaskning er et middel til at bringe pengene i sikkerhed.

At etablere sig i London er gjort lettere takket være ”enablers”, folk der fx hjælper til med via trusler at forhindre, at journalister bringer kritiske artikler i medierne. Det sker typisk ved at bringe sager for retten. Det forventes, at oligarkerne på et eller andet tidspunkt vil få brug for at få hjælp hertil. Ét af flere eksempler herpå er fodboldklubben Chelsea’s russiske ejer Roman Abramovitj, der for nylig rejste retssag mod det forlag, der udgav en bog, hvori det påstås, at Abramovitj over årene har været i ledtog med Vladimir Putin.

Med andre ord, er du stenrig og fra det ”postkommunistiske” rum geografisk er der altid folk, der kan hjælpe dig godt på vej. Nogle mener, at det engelske retssystem beskytter journalister i ringere grad end tilfældet er i USA. Også formelle og uformelle netværk har fremmet de stenriges lyst til at slå sig ned og drive forretninger i London.