Hvor langt opfylder Georgien kravene til EU-medlemskab?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: Georgien har gjort ”visse fremskridt”, når det gælder om at opfylde kravene til at blive medlem af EU. Sådan lyder det i EU’s seneste ”progress report” om Georgien. Men er hvor langt rækker de? Det er stadig uklart. Sidste sommer blev Ukraine og Moldova modsat Georgien tildelt status som EU kandidatlande. Georgien derimod skulle først opfylde 12 betingelser, lød det dengang fra EU Kommissionen.

EU’s ambassadør i Georgien, Pawel Herczynski holdt i januar møde med lederne af parlamentets komiteer. Den endelige vurdering fra EU vil først komme sidst på året, derefter skal EU’s 27 medlemslande tage stilling. Georgien må derfor væbne sig med tålmodighed. På det økonomiske område er der gjort en del fremskridt, større end i Ukraine og Moldova. Problemerne er meget forbundet med synet på demokratiets tilstand og den voldsomme politiske polarisering i landet.

Det var ventet, at Kommissionen her ville være kommet med en vurdering sidst i 2022, men det sker tidligst i oktober 2023. Formanden for Georgiens parlament Shalva Papuasjvili fra regeringspartiet Georgiens Drøm mener, at de fleste af EUs krav er opfyldt, andre afventer vurderinger fra forskellige internationale institutioner, herunder Europarådet og Venedig Kommissionen. Emner på dagsordenen er her kampen mod organiseret kriminalitet og korruption, styrkelse af parlamentets kontrol, valglove og lighed mellem kønnene.

Regeringsmodstandere deler ikke regeringens optimisme. GRASS, en Tblisi baseret tænketank, mener at 6 ud af de 12 anbefalinger fra EU ikke er blevet gennemført, 3 er delvist opfyldt, to ”overvejende opfyldt” og kun én opfyldt fuldt ud. Regeringen hævdes det, har ikke i tilstrækkelig grad løst problemer forbundet med så centrale spørgsmål som depolarisering, deoligarkisering, reformer institutionelt, og når det gælder retsforhold og mediefrihed.

På retsområdet bliver der henvist for den manglende retsforfølgelse af personer, der i 2021 organiserede voldelige anti-LBGT demonstrationer. På det politiske plan har afstanden mellem regering og opposition været afgrundsdyb. Regeringen har også afvist de forslag til ny ombudsmand/kvinde fra oppositionen og fra civilsamfundsgrupper. Spørgsmålet om udpegning af ny offentlig anklager bliver genoptaget i februar. Oppositionspartier og civilsamfundsgrupper frygter, at EU’s indstilling vil blive præget af geopolitik, at få Georgien knyttet tættere på Vesten i kampen mod Rusland og Kina. Geopolitik har naturligt nok særlig stor betydning, når det gælder Ukraine. Som sagt, vi må vente til oktober, måske længere, på EU’s indstilling.