Hvor er præsidenten? Andrzej Duda’s 2. periode

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Da Andrzej Duda for at halvt år siden opnåede genvalg, blev det ivrigt diskuteret, hvordan han ville håndtere sin anden og sidste præsidentperiode. Ville han agere mere aktivt? Mere selvstændigt? Selve det, at han ikke er på genvalg, betyder med sikkerhed at han vil agere mere selvstændigt, uden at kontakte Jaroslaw Kaczynski, leder af det regerende Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), ret meget. I dag er vi noget klogere.

Duda tænker givetvis ud over sin præsidentperiode. Når anden periode udløber er han jo blot 54 år og agter næppe at indstille sin politiske karriere. En international toppost får han næppe, slet ikke i EU, men han kan meget vel gå aktivt ind i polsk politik. Lov og Retfærdighedspartiet kan gå helt i opløsning, den dag Jaroslaw Kaczynski trækker sig fra formandsposten. Det skaber grobund for et nyt mere moderat centrum-højre parti.

Duda har siden genvalget holdt lav profil. Det er kommet bag på de fleste iagttagere. Han var hyperaktiv op til valget, uanset corona pandemien. Han har heller ikke blandet sig i budget striden med EU. Han har ikke engageret sig ret meget personligt i kampen mod corona pandemien og heller ikke taget stilling til magtkampen inden for det regerende Forenet Venstre, hvor PiS er det største enkeltparti. Her har tilhængere af henholdsvis en hård og blød linje bekæmpet hinanden, fx i spørgsmål om EU og abort.

Han var i karantæne under det meste af oprøret mod forfatningsdomstolens kendelse om abort. Siden har han også her været forsigtig, sagt at han ”godt forstår kvinderne”, men uden at gå med til en liberalisering af de nuværende abortlove.

I striden om den skærpede dyreværnslov (”piatki dla zwierzat”), der i indholdet et langt stykke ligner mink striden i Danmark har han taget minkavlernes og bøndernes parti. Under valgkampen lovede jeg at støtte landdistrikterne og polsk landbrug, og det holder jeg fast i, har han sagt. Meget tyder således på, at Duda agerer taktisk. Han afholder sig fra at blande sig og indtage klare standpunkter i de politisk kontroversielle emner, men udtaler sig, når han kan se en politisk fordel i at gøre det.  Og at dømme efter tallene i meningsmålinger over politikeres popularitet, har det ikke været noget dårligt taktisk valg. I eksempelvis CBOS’ målinger scorer han høje tal, kun udfordret af lederen af ”Polen 2050”, den ventrumsøgende Szymon Holownia.