Hviderusserne fortsætter protesterne over hele Hviderusland

Minsk søndag Foto: FB

Hviderusland: En kæmpemæssig demonstration i Hvideruslands hovedstad Minsk samlede søndag tusindvis af demonstranter. Ifølge Reuters omkring 200.000, DPA 100.000, mens AFP skriver om titusinder af mennesker og det hviderussiske medie Tut.by 60.000 mennesker.

Der blev også afholdt store demonstrationer i Grodno, Gomel, Brest, Mogilev, Bobrujsk, Vitebsk samt andre hviderussiske byer. De demonstrerede forlanger, at Lukasjenko går af.

Søndag blev der ligeledes afholdt en demonstration til støtte for Lukasjenko. Ifølge flere medier blev der indsat busser som fragtede mennesker til demonstrationen. Ansatte på flere statsejede virksomheder måtte angiveligt deltage i demonstrationen under trusler om fyring. ota

Share This