Hviderusland driller EU: Migranterne flygter fra krig og vil gerne ind i EU

Parlamentet i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Hviderusland: “Der har indtil videre ikke været nogen overtrædelser af loven fra migranters side. De er lovligt i Republikken Belarus. Deres antal er steget. De kommer til vores land med visum og tjekker ind på hoteller. Disse mennesker flygter fra krige og prøver at komme ind i EU. Vi, som et gæstfrit land, er altid klar til at byde alle velkommen,” siger Hvideruslands indenrigsminister Ivan Kubrakov til det hviderussiske nyhedsbureau Belta.

Ifølge ministeren er der ikke registreret problemer med migranter i hverken Minsk eller i grænseområderne. Han siger desuden at de mange migranter i grænseområderne ikke har skabt problemer for den lokale befolkning.

Det hviderussiske parlament udtrykte mandag forargelse over, at “EU vender det blinde øje til situationen, selvom den normalt placerer sig selv som den vigtigste forsvarer af menneskerettigheder og liberale værdier.” ota

Share This