Hvem står bag angrebet i Sankt Petersborg?

1024px-Technologichesky_metrostation

Rusland: Russiske medier begyndte mandag at spekulere over, hvem der kan stå bag angrebet i Sankt Petersborg og nævner for det meste tre muligheder: gerningsmænd med forbindelse til radikal islamisme eller Islamisk Stat, Ukraine eller den russiske opposition.

Ifølge politolog Dmitrij Suslov, er det nærliggende, at eksplosionen har en forbindelse til den russiske engagement i Syrien og formentlig er en reaktion på Ruslands aktiviteter i Syrien.

Den russiske forfatter og journalist Alexander Prokhanov sagde mandag aften i russisk tv, at angrebet kan have en forbindelse med de nylige demonstrationer mod korruption i Rusland og kan være et forsøg på at destabilisere landet, mens eksempelvis den russiske avis Kommersant peger på “nationalister fra det nære udland”, med en klar henvisning til nabolandet Ukraine.

Antallet af ofre ved angrebet i Sankt Petersborg metro er mandag aften steget til 11 personer. Der meldes samtidig om 47 sårede, hvoraf seks hårdt. Det russiske politi mistænker ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax en selvmordsbomber fra Centralasien med forbindelser til radikale islamister til at stå bag angrebet. Manden havde angiveligt en bombe med i en rygsæk. Politiet leder endvidere efter en anden mand, som efterlod en hjemlavet bombe ved metrostationen Plostjad Vovstanija, som dog ikke eksploderede og senere blev uskadeliggjort af politiet. ota

Share This