Hvem havde motiver til at sprænge Nord Stream i luften?

Af Michael Skovgaard

Rusland: Rygterne har svirret og en masse teorier er blevet bragt i spil med hensyn bagmændene bag sabotagen. De fleste mener, at det enten har været Rusland eller USA. Men kunne andre aktører stå bag, og hvilke lande har reelt haft et motiv? Vi bringer en oversigt, som afspejler især de tyske mediers dækning af forløbet.

Rusland

I 2022 neddroslede Rusland leverancen af gas for at bevare presset på Europa og især Tyskland. Putins plan var at tvinge Europa til at opgive sanktionerne og fortsat købe samme mængde gas som før. I september var gassituationen i Europa uafklaret, men alt tydede på, at ingen af de to Nord Stream-rørledninger ville blive taget i brug. Derfor var de reelt værdiløse for Rusland, som dog lod en kattelem være åben, da det ene af NS 2-rørene åbenbart er intakt. Desuden er der det uafklarede forsikringsspørgsmål, hvor især Gazprom vil profitere, hvis det kan bevises, at Rusland ikke selv stod bag sprængningerne. Den russiske flådes specialkorps i Kaliningrad ville i øvrigt kunne udføre sabotagen uden de større problemer.

Ukraine

Ukraine havde flere motiver. Landet betragtede rørledningerne som en sikkerhedstrussel og i lighed med den polske regering advarede Ukraine mod afhængighed af russisk gas. Men Ukraine tjener også gode transitpenge på leverancer af russisk gas til Østrig og Europa gennem rørledninger i landet. Den fortjeneste kunne forsvinde, hvis Nord Stream 2 var blevet en realitet. Desuden er Rusland Ukraines modstander i krigen, og motivet kunne være at lukke for russisk gas via NS-ledningerne, som finansierede Putins krig.

USA

Den amerikanske regering – og især den tidligere præsident Donald Trump – advarede Tyskland og Europa mod at tage NS 2 i brug. Og landet advarede også mod afhængighed af russisk gas. Men sprængningerne har medført, at USA har kunnet levere store mængder flydende gas (LNG) til Europa til meget højere priser end russisk gas. Endelig udtalte Biden og andre politikere i sin tid, at man ville finde en endegyldig løsning på Nord Stream-ledningerne. Og rent teknisk ville USA være i stand til at gennemføre en sådan operation.

Storbritannien

Rusland har beskyldt landet for at stå bag sprængningerne eller i det mindste være medskyldig. Det taler for den teori, at mange multionationale energiselskaber er hjemmehørende i landet og derfor ville profitere, hvis priserne på gas blev presset i vejret som følge af sabotagen. Landet er tæt knyttet til USA og har vendt sig mod resten af Europa efter Brexit. Teknisk set ville den britiske flåde være i stand til at udføre operationen, og den britiske regering er og har været en af Ukraines uforbeholdne støtter i krigen.

Tyskland

Det taler for Tyskland som ansvarlig, at især regeringspartiet SPD var internt splittet med hensyn til sanktionerne og ibrugtagningen af NS 2. Tilbage i 2020 tilbød den daværende finansminister og nuværende kansler Olaf Scholz USA at finansiere flere LNG-anlæg i Tyskland, hvis USA til gengæld ville droppe modstanden mod ibrugtagningen af Nord Stream 2. En sprængning af rørene ville endegyldigt feje enhver tvivl om Tysklands holdning af bordet. De andre partier i regeringen og dele af SPD er og har været stærkt imod den lettere Rusland-venlige fløj af partiet. Desuden har der været en masse hemmelighedskræmmeri fra tysk side omkring undersøgelserne af sprængningerne, og flere partier har krævet åbenhed. Her kommer det også ind i billedet, at den ene af de fire rørledninger er intakt, således at der igen ville kunne leveres gas efter en afslutning på krigen i Ukraine.

Polen

Landet er nok den mest usandsynlige kandidat, men Nord Stream-ledningerne har hele tiden været en torn i øjet på landet, da Polen dermed gik glip af transitindtægter. Polen har gjort sig uafhængig af russisk gas og læner sig op ad USA og importerer store mængder LNG. Men Jamal-rørledningen er stadig intakt, og via den kunne Europa i teorien importere russisk gas via Polen på et senere tidspunkt. Præsident Duda har udtalt, at sprængningen var det bedste, der kunne ske, og landet støtter uforbeholdent Ukraine på alle måder i krigen – i øvrigt i modsætning til de andre V4-lande. 

De seneste meldinger om, at en pro-ukrainsk gruppering skulle have gennemført sabotagen fra en 15 meter lang sejlbåd, har udløst en større debat. Flere militæreksperter hævder, at det ikke ville være muligt, mens dykkerspecialister hævder, at det sagtens kunne lade sig gøre.

Desuden er der spørgsmålet om, hvorfor den ene af de fire strenge åbenbart er intakt. Det kan skyldes en mislykket sprængning, hvis man var gået efter alle fire rør, eller man har med vilje holdt en kattelem åben med henblik på senere gasleverancer, og her peger pilen på Rusland, hvis sidstnævnte skulle være tilfældet.

Endelig er der forsikringsspørgsmålet, som stadig er uafklaret, da man her seks måneder efter sprængningerne ikke er kommet meget videre i efterforskningen. Rusland har krævet at få adgang til området, men har ikke fået tilladelse. Gazprom kan se frem til en stor erstatning, hvis det kan bevises, at en „fremmed“ magt stod bag. Flere store europæiske energiselskaber var med til at finansiere Nord Stream 1 og er delejere med 49 procent tilsammen , og de har allerede afskrevet tabet. Hvordan de står forsikringsmæssigt er uafklaret på nuværende tidspunkt.