Hvad sker der i Ukraine – dagens opdatering for torsdag den 22. september

Foto: Ministry of Defense of Ukraine

Af Jens Alstrup

Odesa: Der er intet nyt fra Østfronten. Men der er nyt fra FN, fra Rusland og meget mere. Det bliver lidt kort i kort i dag, men ikke uden spænding.

1 Dagens kampe

2 Om ”mobiligering”, ja, med 2 ”g”

3 Reportagerejse til Ukraine

1 DAGENS KAMPE

De ukrainske styrker, ser ud til at rykket lidt mere frem i retning af Lyman og vil omringe byen. Vi får se. Det går langsomt, mens de ukrainske hovedstyrker ser ud til at gøre sig klar til en ny stor offensiv, inden vinteren stopper det hele. Det lille russiske fremrykning i retning af Mykolaiv, er ikke taget tilbage i dag af ukrainerne, men der er tale om et meget åbent landskab i området, hvor kun længerevarende eller meget store bevægelser, kan tages som udtryk for, hvordan det går.

Ud i artilleri, har det været en relativt stille dag ifølge de to kort jeg bruger. Russerne koncentrerer sig mest om området omkring Bakhmut, og ukrainerne mest om at ramme russiske baser og depoter, og det skete også i dag. Det ukrainske luftvåben, har udført ikke mindre end 41 angreb ud for Kherson by dag.

2 OM ”MOBILIGERING”, JA, MED 2 ”G”

På russisk, betyder ”mogila”, ”grav”. Derfor er Putins mobilisering, blevet til mobiligering ud i folkeviddet i Rusland. Der er kommet flere vittigheder om det.

En ung mand er til session. Officeren siger: ”Nu skal du ud i krigen til Ukraine”. Den unge spørger: ”Hvem skal jeg så kæmpe med?”. Officeren svarer: ”Du skal da kæmpe med nazister!”. Den unge svarer: ”Ja, det ved jeg godt, men hvem er fjenden?”

Altså, gid der var de protester i 2014, men det er ikke nok. Det er som om, at Navalnij ikke forstod at tage momentum et skridt videre i 2012 med den sidste kæmpe demonstration i Moskva. At oppositionen i Belarus, ikke forstod at køre deres relativt langt større momentum det skridt videre, så de fik sejren. De er oppe imod blodige despoter, der gerne myrder løs, og endda gerne på mest bestialsk vis. De giver ikke magten fra sig, blot fordi der er 1 mill. mennesker på gaden i Moskva eller Minsk.

Ikke-vold fungerer ikke mod sådanne despoter. Der er kun en vej, og det er at tvinge Putin ud, og det vil givetvis blive med fødderne først, ud af Kreml. For at nå der til, skal det være utåleligt, at arbejde for styret. De unge russere, der kommer til fronten, må hurtigst muligt overgive sig, og gå i ukrainsk uniform i ”Svoboda Rossii”, som er frivillige russere i ukrainsk uniform. De som ikke er ved fronten, må samle information om styrets folk og deres identitet, og dele den ud, så alle i nabolaget til den enkelte ved, hvem fjenden er. Deres biler må brænde, og de skal være pariaer i det sociale liv. Modstanden må være mærkbar og fysisk. En dommer, der der udsteder en kriminel dom mod f.eks. Navalnij, og det har vi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, må komme hjem til en brandtomt. Våbenfabrikker og olieinstallationer, for de brænder godt, må ryge i luften, så krigsindsatsen svækkes. Meget af det, gør den organiserede modsand allerede, men der er ikke momentum nok endnu. Nu er chancen der. Det er nu, at utilfredsheden i befolkningen, kan give kampen medvind. Man lad være med at tro, at det bliver en kamp på ord, for det tror jeg ikke vil ændre noget som helst. Det er slutscenen i filmen ”Der Untergang”, som vi skal frem til. Derfor glæder det mig at se, at Svoboda Rossii nu følger mig. Mange tak!

Det er kommet frem i dag, at mobiliseringen nok ikke kun var 300.000, men i virkeligheden 1 mill. reservister. De 300.00 er ”bare” den første runde. Russerne har våben til mange. Håndvåben, og i mindre omfang, nogle dybt forældede og ringe vedligeholdte kampvogne. Det bliver et blodbad uden lige. For ikke så lang tid siden, nedkæmpede ukrainerne angiveligt 3 russiske kampvogne, hvor føreren af den ene, præsenterede sig som matros. Han havde fået en uges kursus i at omstille sig fra at være i flåden, til at kommandere en kampvogn. Den kunne i øvrigt ikke skyde, fordi autoladeren var defekt. De to andre kampvogne havde også problemer, ved at de ikke længere kunne køre. Det gik dem ilde.

Tilbage til mobiliseringen. Der er politifolk ude i storbyerne, der deler indkaldelserne ud. En svensk ambassademedarbejder var så ”heldig” også at få en. Men det kom der nu ikke noget ud af, selvom udlændinge også gerne må melde sig. Russerne derimod, har ikke noget valg. Med mindre man mener, at op til 15 år i en arbejdslejr er et ”valg”, for det er alternativet. Ude i Sibirien, går det vildere for sig. Her tages alle mænd i den relevante aldersgruppe, direkte fra gaden, ofte under store protester. Hvordan i alverden skal de kunne danne en top motiveret og sejrrig armé på den basis?

https://www.theguardian.com/world/2022/sep/22/russia-mobilisation-ukraine-war-army-drive?fbclid=IwAR3_2FJ9KF5xsic71eAKoHxRGv9O6kuLKYW7ThoNHJeyVPhFcKRnLlOrj7s

Det er også kommet frem fra efterretningskilder i USA og UK, at Putin personligt har givet direkte operative ordrer til styrkerne. Det er vi en del der tror, at han også gjorde i starten af krigen, med for Rusland, katastrofale resultater. F.eks. var alle elitestyrker, stort set væk på en uge. Ukrainerne har udvist et helt eminent mod og en ditto kampvijle og -evne, men vi bør nok også takke Putins stupiditet for, at det er gået russerne så ilde. Derfor må vi bestemt hilse det velkommen, at Putin nu igen giver direkte ordrer. Det passer godt ind i manuskriptet til ”Der Untergang”, at Føreren selv giver direkte ordrer til de enkelte enheder.

Hvad får russerne at vide? Det er jo ingen hemmelighed, at jeg ikke er neutral, og jeg prøver heller ikke at udgive mig for at være det, selvom jeg prøver at være objektiv i vurderingen af de nyheder, jeg viderebringer. Niki Proshin, er en ung russer i Sankt Petersborg, som forekommer at være alt andet end egnet som soldat. Her fortæller han om hans tanker og om, hvad russerne får at vide. Det er meget interessant at følge ham. Jeg er desværre bange for, at Niki er alt for godtroende, og han ender med at blive sendt afsted. Men se selv videoen.

Justin Bonk, en senior analytiker fra UK, fortæller om Putins situation og om muligheden af, om han vil bruge atomvåben. The Times Radio, bringer blændende analyser, da de kan få snart sagt alle i tale. Jeg tror ikke, at man bare skal afskrive risikoen, men jeg tror heller ikke, den er stor. Især ikke, hvis vi har gjort det helt klart for Putin og hans styre, hvad noget sådan kan indebære, og vi må håbe, at det vil være meget drastisk, så ingen i Kreml bliver fristet af at vælge den kurs.

Jeg kan også anbefale SkyNews dækning af mødet i FN, hvor Ruslands atomtrusler og andet behandles. Lavrov forlod hurtigt mødet i Sikkerhedsrådet. Der er også en første udtalelse om krigsforbrydelserne ved Izium, og det er, hvad de nu officielt kaldes for. De internationale retsmedicinere og kriminalfolk, er kommet med deres første vurdering. Hører I efter, Krarup og Riskær? Desværre udstiller det også FN som en tandløs organisation. Rusland har veto i Sikkerhedsrådet, og der vil det hele strande, men der er andre måder, og det bliver nok i form af et separat krigsforbrydertribunal.

Lige til sidst om overgangen over grænsen til Finland. Der var omkring 30% flere russere end normalt, der krydsede grænsen til Finland, men de billeder og videoer, der cirkulerede om det, og som jeg desværre delte i går, var falske. Det var materiale fra et tidspunkt under covid-nedlukningerne. I dag besluttede Finland i øvrigt at lukke grænserne for russernes mulighed for at få turistvisum. Heller ikke de, der har Schengenvisum, får adgang, for de følger Estlands spor.

3 REPORTAGEREJSE I UKRAINE

Jeg havde live video fra POV International i dag. Det virkede bare ikke. Facebook mener vist, at POV har gjort noget, de ikke må. Derfor fik jeg flyttet det over på min egen tråd, hvor I læser dette. Der var 30 minutter til aktuelle spørgsmål, men der var godt nok mange spørgsmål og sikke mange, der fulgte med! For Obama er det nok intet, men at over 150 fulgte næsten hele forløbet igennem, er meget flot, for en halvgammel, halvfed mand, der sidder og besvarer nørdede spørgsmål fra og om Ukraine. De 30 minutter, blev til 74 minutter! Det er bestemt et ”format”, jeg vil fortsætte med. Videoen kan ses her:

https://www.facebook.com/100008172998553/videos/660599078533405/

Endnu en gang, tusinde tak for at I deler mine opslag så flittigt! Da jeg skrev om mine motorcykler og andet godt, opskrifter på frikadeller f.eks., var jeg stolt over 5 delinger. Nu er det over 200 delinger næsten dagligt. Det er dybt imponerende, og I skal vide, at jeg føler mig meget beæret over det, og det får mig kun til at være endnu mere motiveret til at fortsætte denne opgave. I går var i øvrigt første dag, hvor jeg ikke kunne nå at besvare alle kommentarer. Jeg prøver så godt jeg kan og håber på jeres forståelse, for det er blevet hele sjælen i den måde jeg formidler nyhederne på.

Husk, at du kan hjælpe, ved at dele mine opslag, så de kommer ud til flest mulige.

Share This