Hvad sker der i Ukraine – dagens opdatering for onsdag den 7. september

Af Jens Alstrup

Kyiv: Det bliver meget kort, men de gode nyheder kommer på stribe! Den ukrainske offensiv, ser ud til at have opnået momentum, ikke bare i Kherson, men også flere andre steder, hvis ikke ligefrem på det meste af frontlinjen.

1 DAGENS KAMPE

Oplysningerne er ikke mange, men da det ser ud til at den ukrainske offensiv finder sted langs de fleste sektorer på den lange frontlinje. Så lad mig gennemgå det kort.

Syd for Kharkiv, er ukrainerne ved at sikre sig en meget strategisk landsby, Balakliya, hvor vigtige hovedveje mødes og hvor russerne har et stort og endnu intakt våbendepot. Det skal være specialstyrker og elitestyrker, der forsvarer området. Specialstyrkerne er omringet, og de faldskærmsenheder, der skulle redde dem, er selv på flugt. Der blev også sat Wagnersoldater ind, men de led meget store tab i dag.

Ud for Bakhmut, har russerne næsten rituelt udført frontale infanteriangreb med deres sekundære styrker, ikke mindst Wagnersoldater. De er alle slået tilbage.

I syd er der ikke meget information på de to kort jeg bruger. Ukraine har dygtigt hold informationerne meget tæt, men der er videoer fra området, og jeg vil ikke linke til dem. Flere landsbyer skal være taget også i dag, og der er bunker af russiske lig, hele og i smådele. Det er ikke noget kønt syn, men jeg ser dem, for at kunne informere jer. Der har også været videoer af et hold russiske soldater, der i deres køretøj, skal evakueres tli østbredden af Dniprofloden, men de bliver ramt af ukrainsk artilleri. Intet er skjult og det ser ikke godt ud. Men jeg må minde om, at sådan ser en militær sejr ud hos den tabende part. Sådan er krig, så på den måde, har jeg ikke ondt af dem. Men som individer har jeg selvfølgelig. Den soldat, der ligger med sine sidste kramper, før han udånder, kan udmærket være et godt menneske. Det kunne flere af de tyske soldater i Stalingrad også, men det var nødvendigt, at de blev slået. Der er også taget mange krigsfanger iflg. de videoer, jeg har set og hørt om, blandt andre er en oberstløjtnant taget til fange.

Et dokument blev lækket i dag i Moskva, som viser at de ukrainske opgørelser over russiske tab af soldater, er sat markant for lavt. Det ser ud til, at det virkelige tal nærmer sig 80.000 dræbte soldater, alle inklusive. Da der normalt er 3 til 4 gange så mange sårede, så betyder det, at de russiske tab er enorme. Det har været min vurdering i måneder nu. Jeg vender tilbage om det over weekenden. Der kommer også links mm.

Artilleri er næsten stille fra russisk side, set på kortet med data fra NASA med angivelse af intensitet fra i går. Det ukrainske artilleri har til gengæld været meget aktivt. Ukrainerne har i øvrigt i dag, taget ansvaret for, at de angreb de russiske baser på Krim, med missiler.

Der er røre i Rusland. Slet ikke nok til at vælte Putin. Der er vi ikke. Ikke endnu. Men det kan hurtigt komme ud af kontrol for styret. Pårørende til afdøde soldater har protesteret over krigen i dag. Et byråd har afleveret en appel til statsdumaen om, at Putin skal afsættes og stilles for en domstol. I Sibirien er der fremkommet mange opslag på sociale medier om, at Putin er en krigsforbryder og skal stilles til ansvar. Vi må se, hvor dybt det stikker og håbe det bedste.

2 REPORTAGEREJSE

Det har været en lang dag i dag. Jeg er ankommet til Kyiv fra Poltava i dag. Der er egentligt ikke så langt, men jeg har fundet en lille forkølelse, der også tærer lidt og der var også nogle andre opgaver i dag.

I morgen, den 8. september kl. 18.00 kommer jeg live på video fra Kyiv hos POV. Jeg har delt link til det i dag. Se på mit feed.

Og mange tak for at så mange deler mine opslag. Hele 5.000 er nu blevet mine venner og følgere. Det er overvældende. Jeg gør alt hvad jeg kan for at besvare alle spørgsmål og give et like til alle som deler mine opslag, men det sidste, selvom de er så vigtige, når jeg simpelthen ikke altid. Jeg håber det er godt nok, at jeg takker her.

Share This