Hvad sker der i Ukraine – dagens opdatering for mandag den 19. september

Resterne af en russisk kampvogn Foto: Ukrainsk forsvarsministerium

Af Jens Alstrup

Mykolaiv: Jeg har det med at gøre dumme ting, og slippe godt fra det. Læs mere om Mykolaiv. Og jeg mødte en løve og en isbjørn. Krigen står mest stille i dag, og jeg kan næsten bare kopiere, hvad jeg skrev i går. Med lidt detaljer. Også i dag, må det blive lidt kortere end normalt omkring dagens kampe.

1 Dagens kampe

2 Mykolaiv, natangreb

3 Mykolaiv, en russisktalende by

4 Reportagerejse i Ukraine

1 DAGENS KAMPE

Jeg bruger to interaktive kort til at danne skelettet for dagens gennemgang. Det ene fra generalstaben i Kyiv, det andet baseret på åbne kilder. Der er historier i dag om, at ukrainske styrker er rykket længere frem i regning af Lysytjansk og Severodonetsk. På kortet fra åbne kilder, var det med i går. Det vigtige er, at det ser ud til at være bekræftet. Ellers her der ikke været nogen bevægelser.

Flere russiske depoter er ramt også i dag, og det ser ud til, at den russiske rygepolitik, stadig er meget problematisk. En stor kemisk fabrik gik op i flammer i Ishjevsk tæt på Uralbjergene på den vestlige side og øst for Kazan. Er det den organiserede modstandsgruppe mod Putin? Der er simpelthen for mange af den slags brande og eksplosioner, til at man kan tro på at det er uheld.

Artilleriangreb er også næsten rituelt i dag. Der har været aktivitet fra russisk side mange steder, mest fra Siversk og ned til Bakhmut og Avdiivka, men også andre steder. Intensiteten har været relativ lav.

2 MYKOLAIV, NATANGREB

Et af de ”andre steder”, der blev ramt af artilleri i nat, var Mykolaiv, hvor jeg er nu. Det fremgik ikke af de to kort. Nedslagene fra russiske raketter eller missiler, var meget tæt på mit hotel. Der var enorme brag. Det varede vel omkring 2 timer, før jeg sov fra det hele.

Da forstod jeg bedre, hvorfor hotellet var så billigt. En kæmpe suite med eget konferencerum, to badeværelser og et kæmpe soveværelse til 210 kroner pr. nat. Der var også andre årsag. F.eks. er hotellet lukket, og det ”køres” af 4 fordrukne vagter, der tager pengene selv. De lejer kun dette ene værelse ud, og det befinder sig på den side af hotellet, som ikke er smadret. Der er strøm og vand på værelset, men ikke på gangene, hvorfor jeg må bruge lommelygte der. Der er masser af glasskår på gange og i receptionen fra den smadrede side. Vandet er kun koldt, men det gælder hele byen.

Det viser sig, at der faktisk er en kælder, hvor jeg kunne søge beskyttelse, men der er ingen lys og heller ingen ventilation, og der er et stort svømmebassin. Næppe det mest behagelige sted. Så jeg håber at den intakte side af hotellet, vedbliver med at være intakt. Nå ja, og jeg er her 3 nætter. De lokale har levet med det i måneder, og endda meget, meget værre, end det er nu, så det går nok. Statistikken er med mig.

Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, hvad dette går ud på. Det russiske militær, er trængt ud af Mykolaivs forstæder, til nu at være cirka 30 km væk i retning af Kherson, og de er fortsat på retræte. At de forsøgte med et mislykket infanteriangreb i går, ændrer intet ved dette. Derfor er der ikke noget håb for russerne om, at kunne tage byen. Disse angreb, handler om at terrorisere civilbefolkningen, i håb at slide dem ned, ved så ofte at angribe om natten. Jeg lover, at det er svært at sove med de brag, især når de er tæt på. Jeg tror ærligt talt, at resultatet er det stik modsatte, og gør lokalbefolkningen endnu mere stålsatte på, at Rusland skal tabe denne krig.

3 MYKOLAIV, EN RUSSISKTALENDE BY

I dag mødte jeg et ungt par, som talte glimrende engelsk. Det var ikke et interview. Blot en ganske lang samtale. De kører en dejlig restaurant her, men de havde meget få gæster. Maden var dejlig, restauranten hyggelig, alt var godt, bortset fra, at halvdelen af byen er flygtet mod vest i Ukraine eller videre ind i EU, og den anden halvdel, har meget få penge. De havde god tid til at snakke.

Han var her fra byen. Hun var fra Vladivostok. Begge havde relationer til hinandens byer, hvad lyder mærkeligt for mange i dag, men der der skam logik. Mykolaiv var den store skibsværftsby og Vladivostok den ene af de 3-4 største kommercielle havne i Sovjetunionen. Hendes far var i FESCO, Far Eastern Shipping Company. Verden er lille, og jeg kender selvfølgelig FESCO og har været gæst i rederiet i 2006. Jeg kendte også den dansker, der solgte skibe til dem fra B&W. De var lidt overraskede over, at jeg kendte det.

Parret har aldrig støttet Rusland i denne krig. Heller ikke da den startede i 2014 på lavt blus. Men da eskaleringen af krigen fandt sted i februar i år, var deres hjem, blandt russernes første mål, for de boede 2 km fra en militær lufthavn. Jeg husker ikke, hvad de lavede før, men deres job var også væk med krigen. De overvejede at flygte til Vesten, hvad var muligt i krigens første dage for dem begge, nu kun for hende, men deres liv hører til her. De valgte at overtage restauranten. Den hedder noget andet i dag, end den hedder, når man slår op på Google.

Forretningen kan løbe rundt, men kun lige, fortalte de. Kl. 17.00 var jeg eneste gæst, og husk at alting sker tidligt i disse dage pga. udgangsforbud. Der var lige gået to ukrainere, kort efter jeg var kommet. Maden var georgisk, og det smagte dejligt. Der til fik jeg den lokale, søde rødvin, serveret køleskabskold, og det er en perfekt match.

Vi talte om løst og fast, og om hvad jeg dog vidste om Sibirien og hvorfor. En historie, de kunne hjælpe mig med at afvise, var at Mykolaivs borgmester ifølge russiske medier, skulle være flygtet til Odesa. Odesa er tæt på Mykolaiv, og derfor tager mange, hvis de har råd, en weekend eller ferie til Odesa, hvor der relativt sjældent er bombardementer nu. Det var, hvad han havde været. Tværtimod er han her og der og alle vegne, og besøger de, som er blevet ramt og tilser, at der hælpes så godt, som man nu kan. Det er desværre ikke meget, for pengekassen er tom, men noget kommer fra især Danmark. Stort set alle i byen, kender os, og jeg skal hilse og sige, at de er dybt taknemmelige for vores tilsagn om hjælp, herunder den vi allerede har ydet. De grinede af, at jeg forklarede, at når København vil hjælpe med planlægningen, må de forvente at alle parkeringspladser blev fjernet.

På et personligt plan, er krigen meget hårdt for dem. De har mange familierelationer til Rusland, og de fleste er ophørt. Når de fortalte, hvordan deres by blev bombet, troede familiemedlemmerne i Rusland simpelthen ikke på det. Hun forklarede, at hun havde bestemt sig for at tale ukrainsk, men det var ikke så nemt, så det var blevet til, at deres søn nu ikke længere skal lære russisk. I øvrigt, holder de stadig forbindelsen til familien i Vladivostok. Den by, der af mange årsager er meget nationalistisk. Dels fordi den ligger tæt på Kina, som ikke har opgivet at få regionen tilbage, og så fordi det i den grad er en militærby. Oplagte Putinstøtter, men sådan er det ikke. Vladivostok er en af de byer, der har den stærkeste opposition til Putin i dag, sammen med et par andre store byer i Sibirien.

4 REPORTAGEREJSE

Som I kan læse, er jeg i Mykolaiv, og jeg mødte i dag den løve og isbjørn, som jeg havde en aftale med. Ingen giraf. Nemlig i Mykolaiv Zoo Park. Det blev en meget interessant historie, som jeg havde regnede med, eller faktisk meget bedre. En længere artikel er på vej.

Mange tak for jeres store støtte med at dele mine opslag. Jo flere de kommer ud til, jo bedre! Og tak for jeres mange kommentarer og spørgsmål. Jeg er vist endnu med og svarer alle, men jeg kan desværre ikke love, at det bliver ved. Jeg prøver! For det er vigtigt for mig og jeg synes også, at det øger kvaliteten af mine opslag. Jeg er her jo netop, i øvrigt betale af jer, da jeg havde indsamling, for at belyse det, som I ikke får svar på andre steder.

Jeg er i Odesa på onsdag. På vejen der til, tager jeg en runde her i Mykolaiv, for at lave en fotoreportage af ødelæggelserne i byen. Hvor jeg er nu, er de sprede. Centrum i byen er stort set intakt. Men forstæderne mod øst, skal være praktisk taget helt smadret.

Share This