Hvad sker der hvis Rusland angriber? Hvordan vil en krig forløbe? Hvad bliver prisen på gas?

Illustrationsfoto: Foto-Gry

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Under den højspændte situation omkring Ukraine har disse tre vigtige spørgsmål været rejst: Hvad vil der ske på energimarkedet generelt? Hvor store prisstigninger på gas skal vi forvente, hvis Rusland angriber Ukraine? Og derudover: hvordan vil en regulær krig mellem Rusland og Ukraine forløbe? 

Det sidste emne er genstand for en interessant analyse i det polske ugeskrift ”do Rzeczy” (5.2022). Mange overvurderer Ruslands muligheder militært, siges det. Et russisk angreb i februar, en ”vinterkrig” rettet mod hele Ukraine kan ikke vindes, siges det, i hvert fald ikke inden for en overskuelig tid. Den ukrainske hær er blevet mærkbart styrket over de sidste år, er på vej op mod 250.000 bedre udrustede soldater. I tilfælde af krig vil antallet kunne blive forøget til det dobbelte via indkaldelse af reservister og enheder fra hjemmeværn. Kampmoralen vil være høj, ganske som hos finnerne under vinterkrigen i 1939-1940. Den russiske hær er blevet styrket siden Georgien krigen i 2008, måske kan 1 mio. soldater blive mobiliseret, men en krig vil blive blodig og langvarig. Skulle det komme til en begrænset krig i det østlige Ukraine, fx i form af et ”Georgien-scenarie”, at Ukraine starter angrebet, er det militære styrkeforhold naturligvis bedre set fra Rusland.

Det andet spørgsmål, hvor meget stiger prisen på gas og på energi generelt er forbundet med analyser af følgerne for den internationale økonomi, i særdeleshed den europæiske. Selv uden krig forventes, at de nuværende høje priser vil vare ved i hvert fald frem til efteråret. Kommer det til krig vil sikkert indtil videre i et vist omfang blive brugt mere kul og olie for at kompensere for tabet af gas, derudover kan rationering for forbrugerne og industrien kunne komme på tale. Meget vil afhænge af omfanget af gas-lagre op til fyringssæsonen 2022-2023. Lagrene er imidlertid ulige fordelt på lande. Om EU-lande med lagre pænt fyldt op vil optræde solidarisk med lande, der i en vanskelige situation, er ikke sikkert.

Kilder til at erstatte den russiske gas er import af flydende gas (LNG) fra Quatar og USA samt ekstra gas og olie fra Aserbajdsjan. Joe Biden og EU-Kommissionens forkvinde Ursula van der Leyen har været i kontakt med emiren i Quatar og med regeringen i Aserbajdsjan, fx under et besøg for nylig i Baku (omtalt i ”Politico” (1.2.2022). ”Swap aftaler” med asiatiske lande kan også komme på tale samt mere gas fra Norge. Men, siger eksperter, det bliver svært at få mere gas fra Quatar, Norge og fra Groningen felterne i Holland, i hvert fald på kort sigt. USA sender omkring 70 pct. af eksporten af gas (LNG) til Europa. Algier kan formentlig eksportere mere til Spanien via GME ledningen. Under ét vil LNG højst kunne dække ¼ af behovet, lyder det, skulle Rusland dreje gas nøglen om. I tilfælde af omfattende vestlige sanktioner, herunder et stop for Nord Stream 2, ophører formentlig al eksport af gas fra Rusland til Europa via Østersøen, Hviderusland (Yamal ledningen) og via Ukraine.

Ud over at miste gas vil Ukraine få et tab på 2-3 mia. dollar om året alene i transitindtægter. Rusland vil antagelig fortsætte med at eksportere gas til mere venligt sindede lande som Bulgarien, Serbien, Tyrkiet, Ungarn og Kroatien via Turkstream ledningen. Rusland vil et godt stykke ad vejen kunne blive kompenseret via større eksport til Asien og især Kina. Større eksport til Kina er allerede aftalt. Lande i Central- og Østeuropa er mest afhængige af import af gas fra Rusland og derfor mest udsatte. Russisk gas dækker således over 2/3 af det samlede forbrug i Finland, Letland, Estland, Bulgarien, Slovakiet, Kroatien samt Tjekkiet. For Østrig, Grækenland, Tyskland, Italien, Litauen, Polen, Ungarn og Slovenien er tallet lavere, 40 pct.

Om det kommer til regulær krig mellem Rusland og Ukraine er langt fra sikkert. Ukraine selv har opfordret Vesten til at yde endnu flere våben, men uden at lade sig gribe af panik. Hybridkrigen med Rusland har stået på lige siden Maidan og annekteringen af Krim i 2014, reelt er ikke ret meget ændret.

Share This