Medie: Humanitære organisationer samarbejder med menneskesmuglere
Migrantkrisen: Humanitære organisationer i Middelhavet er i direkte kontakt med menneskesmuglere og hjælper migranterne fra Afrika og Mellemøsten til Europa. Det siger statsanklager i den sicilianske havneby Catania, Carmelo Zuccaro til Giornale di Sicilia.
Ifølge Zuccaro er de italienske myndigheder i Catania i besiddelse af beviser for direkte telefoniske samtaler mellem menneskesmuglerne og nogle af de humanitære organisationer som er aktive i Middelhavet.
Humanitære organisationer som Save the Children og SOS Mediterranée afviser anklagerne og karakteriserer deres indsats som redning af menneskeliv.
Carmelo Zuccaros udtalelse kommer umiddelbart efter at den italienske bevægelse Bevægelsen 5 Stjerner kaldte de humanitære organisationer for migranternes taxaselskab. ota