Historisk vendepunkt: EU siger ja til at medfinansiere grænsehegn mellem Hviderusland og Polen og de baltiske lande

Af Michael Skovgaard

EU: På det kommende EU-budget er der nu afsat 25 mio. euro til at styrke EU‘s ydre grænser. Det vil sige hegn eller mure i Polen og de baltiske lande, som grænser op til Hviderusland – det skriver det polske nyhedsmedie „Forsal.pl“.

Tidligere har formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen udtalt, at hun ikke ville gå med til at bruge EU-midler på grænsemure eller hegn. Men nu er hun blevet underkendt af Europa-Parlamentet, som har bevilget 25 mio. euro set i lyset af migrantkrisen på grænsen mellem Polen og Hviderusland.

Flere europæiske politikere har talt imod von der Leyen (CDU), især hendes partifælle Manfred Weber, som er formand for EPP-gruppen i Europa-Parlamentet – dog er Weber medlem af søsterpartiet CSU.

Ursula von der Leyen var i sin tid udset til at skulle efterfølge Angela Merkel som mulig kansler. Men en lurende skandale i det tyske forsvarsministerium, som blev ledet af von der Leyen, siges at være en medvirkende årsag til, at hun skulle „eksporteres“ til Bruxelles for at ride stormen af. Det er også værd at bemærke, at Webers partifælle Horst Seehofer – den afgående indenrigsminister i Tyskland – gik imod Merkels linje i striden med Orban og Ungarns ageren mht. migrantpolitik. CSU er CDU‘s søsterparti i Bayern, og netop den sydtyske delstat har mærket presset fra nabolandene.

Under et lukket EU-topmøde i oktober 2021 skulle den danske statsminister Mette Frederiksen have kritiseret von der Leyen, fordi denne ikke ville være med til at finansiere grænsebarrierer.

Danmark og Polen var blandt de 12 EU-lande, som skriftligt henvendte sig til Bruxelles med krav om at anlægge fysiske barrierer af frygt for et kommende migrantpres. Brevet blev også underskrevet af indenrigsministrene fra Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Letland og Slovakiet.