Har Putin forskanset sig i en bunker i Ural-bjergene, eller er det fake news?

Vladimir Putin Foto- Mil.ru

Af Michael Skovgaard

Rusland: Flere tyske og østrigske boulevardaviser har i løbet af dagen bragt en historie om, at Putin skulle have forskanset sig i en bunker godt 1400 kilometer fra Moskva. Også danske Polennu.dk har viderebragt historien.

En kilde til historien skulle være den tidligere estiske general og nuværende medlem af Europaparlamentet Riho Terras. Andre henviser til Ukraines efterretningstjeneste, men det tyske medie „Focus“ skriver, at Rusland ikke selv har bekræftet historien. En anden kilde skulle være den russisk-ukrainske IT-iværksætter, blogger og politiker Ilya Ponomarev. Det tidligere medlem af Dumaen er kendt for førhen at have været involveret i falske rygter vedrørende Kreml.

Ifølge officielle russiske videoer skulle Putin stadig opholde sig i Kreml, men de kan også være falske. Faktum er, at der her og nu ikke er håndfaste beviser på, hvor Putin skulle opholde sig.     

Share This