Gross: Polens udryddelseslejr lov skal forfalske historien

Auschwitz Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polens lov om holocaust og udryddelseslejre vedtaget i sidste uge af det polske senat og underskrevet af den polske præsident Andrej Duda har kun et formål:

“Lovens ultimative mål er at forfalske holocausts historie.” Det skriver den amerikanske polsk fødte historieprofessor fra Princeton University, Jan Gross i et debatindlæg i Financial Times.

I følge den nye polske lov skal personer som “offentligt og i modsætning til fakta tilskriver den polske nation og den polske stat ansvar for forbrydelser, der blev begået af Det Tredje Rige eller andre forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser”, blive straffet med bøde eller fængsel op til tre år. Samme straf vil gælde”bagatellisering af gerningsmændenes egentlige ansvar for disse forbrydelser.”

Jan Gross frygter, at loven ville sætte næsten alle jødiske overlevende af Holocaust i Polen i fare for retsforfølgelse.

“Jeg har læst hundredvis af de overlevendes vidnesbyrd, men jeg kan ikke huske en eneste, hvor forfatteren ikke har beskrevet en episode af svigt eller afpresning fra polske kolleger, polske borgere, skriver Jan Gross.

Han frygter, at den nye polske lov ikke blot vil bidrage til en stigende isolation af Polen i verden og en stigende fremmedfjendskhed, men også, at mange veluddannede mennesker vil forlade Polen.

“Sidste gang en polsk regering brugte antisemitisme i sin officielle propaganda – for 50 år siden, da det kommunistiske parti var ved magten, førte den efterfølgende til etnisk udrensning af tusindvis af Holocaust overlevende og deres børn ved at tvinge dem til at emigrere fra Polen. I dag, i et mono-etnisk Polen, kan det blive den uddannede elites tur at emigrere, med en uberegnelig konsekvens for landets sociale kapital, skriver Jan Gross i Financial Times.

Share This