Ad

Georgiens og Hvideruslands sikkerhedstjenester indleder samarbejde

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland/Georgien: I kølvandet på det forfalskede præsidentvalg i 2020 og undertrykkelsen af oppositionen har Vesten indført vidtgående sanktioner mod Lukasjenko’s styre. Men det har ikke forhindret Georgiens og Hvideruslands sikkerhedstjenester i at indlede et nærmere samarbejde. Det skriver ”Emerging Europe” (24.8.2021).

Aftalen mellem de to sikkerhedstjenester går helt tilbage til 2016, men er først nu sat i værk. Aftalen går på udveksling af informationer på sikkerhedsområdet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og illegal våbenhandel. Oppositionen i Hviderusland frygter, at aftalen vil bringe oppositionelle, der har søgt tilflugt i Georgien, i fare.

Den georgiske sikkerhedstjeneste betegner kritikken af aftalen som ”disinformation” og som et forsøg på at diskreditere Georgien. Georgien har, siges det, lignende aftaler med USA, Storbritannien og EU. Men hvorfor gennemføres aftalen først nu? Muligvis skyldes det, at Lukasjenko truer Georgien med at anerkende de to udbryderprovinser Sydossetien og Abkhasien, hvis den georgiske regering følger Vestens sanktionspolitik. Lukasjenko har et lignende våben over for Ukraine. At starte flyvninger til Krim og ad den vej indirekte anerkende den russiske annektering af Krim.

Aftalen mellem de to sikkerhedstjenester er blevet skarpt kritiseret af vestlige lande. Den ledende hviderussiske oppositionspolitiker Svetlana Tikhanovksja har skrevet til den georgiske regering og bedt om sikkerhed for, at aftalen ikke er en trussel mod oppositionen mod Lukasjenko’s styre.

Aftalen har også skabt nye politiske spændinger mellem Georgien og Vesten. Forholdet var i forvejen blevet dårligere. Regeringen er utilfreds med fortsat at blive holdt uden for EU og NATO og med de økonomiske aftaler. Den georgiske regering er også blevet beskyldt for at have brudt den aftale, som med EU’s mellemkomst var blevet indgået om at få genoptaget arbejdet i parlamentet efter valget sidste år. Spørgsmålet er, om den pro-vestlige orientering i georgisk politik er et afsluttet kapitel.