Ad

Georgiens forværrede forhold til EU, regeringen afviser et EU-lån

Tsminda Sameba kirken i Georgien Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: At den georgiske regering nu afviser at modtage et 75 mio. stort lån fra EU er endnu et vidnesbyrd om det dårlige forhold lige nu mellem EU og Georgien. Georgiens ministerpræsident Irakli Garibashvili kom med oplysningen om nej til lånet 31. august. EU svarede prompte, at Tbilisi ikke opfylder EU’s lånebetingelser. Han erklærede, at regeringens politik er at reducere landets udlandsgæld, ikke at øge den.

EU ydede sidste år Georgien lån på samlet 150 mio. euro for at hjælpe landet med at håndtere COVID-19 pandemien. Halvdelen af lånet er blevet udbetalt. Udbetaling af den anden halvdel er betinget af, at Georgien lever op til bestemte krav, fx om juridiske reformer med mindre regeringskontrol over domstolene. De krav fænger ikke i Tbilisi.

Garibashvili erklærer, at der jo ikke er tale om gaver, men om lån. Han mener, at den sidste del af lånet er underkastet ”political insinuations” og oppositionens forsøg på at bruge lånet til at bekæmpe landets lovlige regering. Bruxelles mener, at regeringen flere gange brudt lånebetingelserne, senest i forbindelse med udpegning af dommere til Georgiens Den georgiske regering har, siges det, ikke levet op til de principper der er nedfældet i anbefalingerne fra Venedig Kommission, en instans under Europarådet.

Georgiens bruttonationalprodukt (BNP) faldt i 2020 med 6.2 pct., den udenlandske offentlige gæld nåede op på 8 mia. dollar. Men i 2021 er landets BNP vokset, for hele 2021 måske med 12.2 pct., men arbejdsløsheden er stadig høj, helt oppe omkring de 22 pct. Den økonomiske vækst fik regeringen til at erklære, at Georgien har muligheden for at blive et rigt land, et ”Luxembourg of the East”.

De økonomiske reserver, mener den georgiske regering, vil være store nok at fastholde og endda øge den økonomiske vækst. Men de fleste, herunder også de georgiske NGOere er enige om, at afvisningen af lånet fra EU er politisk. Regeringen beskyldes fra flere sider også for at have brudt flere indgåede aftaler, eksempelvis regeringens aftale med oppositionen (og med EU) om, at der skal holdes nyvalg til parlamentet, dersom efterårets lokalvalg ikke får en stemmeprocent på mindst 43 pct. Det kan i sig selv friste oppositionen til at boykotte valget. I slutningen af juli meddelte Georgiens Drøm, regeringspartiet, at aftalen er annulleret. Den hævdes at være politisk ensidig og i strid ned de georgiske vælgeres ønsker.