Georgien før valget, oppositionen forsøger at skabe en fælles front
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Georgien: I oktober måned skal georgierne igen til valgurnerne. Før valget forsøger oppositionen at samle kræfterne for derved lettere at fratage Georgiens Drøm, det regerende parti, magten. Det skriver Georgi Lomsadze i en analyse på ”Eurasianet” (19.6.20).
Partierne Forenet Georgien, Europæisk Georgien, Arbejderpartiet og Nyt Georgien vedtog den 19. juni at opstille i fællesskab i 6 distrikter i og omkring hovedstaden Tblisi. Efter planen skal der opstilles i fællesskab i to andre distrikter. Omkring hovedstaden. Håbet er, at fælles opstilling kan finde sted i andre dele af landet, således at stemmespildet bliver formindsket. Det fælles mål er, som det siges, at bekæmpe ”Bidzina Ivashvili’s oligarki”.
Ivashnivili er milliardær og leder af Georgiens Drøm, det regerende parti. Erklæringen om oppositionens fælles opstilling kom på étårsdagen for politiets nedkæmpelse af demonstrationer rundt om i landet, også kaldt ”Gavrilov natten”. Anklagen fra oppositionen lyder på overdreven politivold. Demonstrationerne for et år siden var udløst af den russiske lovgiver Sergei Gavrilovs besøg i parlamentet, arrangeret af Georgiens Drøm.
I kølvandet på demonstrationerne faldt opbakningen til Georgiens Drøm iflg. meningsmålingerne med mellem 5 og 7 pct., iflg. valgeksperter dog ikke en dramatisk nedtur i vælgeropbakning. Regeringen har siden fået et mærkbart løft i opbakning takket være en effektiv bekæmpelse af corona pandemien, Georgien er i den forbindelse det klart mest succesfulde østeuropæiske land. Aserbajdsjan og Armenien har oplevet en ny stigning i corona-smitten og været tvunget til igen at lukke samfundet ned (”lock-down”). Kasakhstan er hårdt ramt af en anden corona bølge.
Georgiens Drøm har kæmpet hårdt for at få landets magtfulde ortodokse kirke til at efterkomme regeringens krav under corona bekæmpelsen. Valgsystemet har over længere tid skabt alvorlige konflikter mellem regering og opposition. Ved sidste valg havde Georgien et blandet system af forholdstalsvalg og valg i enkeltmandskredse. Oppositionen har krævet mere forholdstalsvalg, men regeringen har nølet. Begge parter skeler til, hvad der gavner dem mest på valgdagen. 8. marts blev der indgået et kompromis.
EU og USA gik aktivt ind i forhandlingerne. Men konflikten er slet ikke slut hermed, for oppositionen truer med at boykotte det videre arbejde med valgloven i parlamentet. Georgien fører en vestligt orienteret politik. USA og EU har været aktivt på banen i Georgien. Georgiens Drøm har ført en ”pragmatisk” pro-vestlige linje og således ikke blokeret et samarbejde med Rusland sådan som Ukraine. Kommer oppositionen til magten, vil linjen sikkert blive mere ”ukrainsk”. Georgisk politik er, ganske som tilfældet er i flere andre lande i OSCE-området, tæt på ”protest-demokratiet”.
De centralasiatiske lande har valgt forskellige strategier i forhold til Vesten, Kina og Rusland. Ukraine går klart mod vest og er på nærmest krigsfod med Rusland. Rusland er fjenden, ikke nødvendigvis Kina. Kasakhstan derimod fører flervektor-politik, at skabe et godt forhold til både Kina, Rusland og Vesten. Georgien har som sagt valgt den pragmatiske pro-vestlige politik. Krigene med Rusland siden Sovjetunionens opløsning, især krigen 2008, stiller sig i vejen for fler-vektorpolitik.