Gasforbruget i EU er faldet, dog ikke i Slovakiet og Malta

Illustrationsfoto: Dreamstime


EU: Før vinteren satte ind blev landene i EU kraftigt opfordret til at reducere gasforbuget. Og at dømme efter tallene for august til november 2022 er det også lykkedes et godt stykke ad vejen. I gennemsnit er forbruget af gas i EU faldet med 20 pct. I kun to EU lande er det steget, i Malta (7 pct.) og i Slovakiet (2.6 pct.). Finland topper med besparelser på over 50 pct. efterfulgt af Letland og Estland med et fald i forbruget på godt 35 pct. For Danmark er der tale om et fald på knap 30 pct.

Finland, Letland og Estland har været i front, når det gælder om at finde alternativer til import af gas fra Rusland, og har været tvunget til det pga. optrapning af konflikten med Rusland. Nord Stream er som bekendt ophørt. Nogle EU-lande, fx Danmark, er forholdsvis godt stillet, når det gælder at få mere el fra vedvarende energi, andre har forlænget brugen af kul og atomkraft. De stærkt stigende energipriser har bidraget til at reducere forbruget. Vestlige landes prisloft på import af olie vil uundgåeligt føre til prisstigninger også i 2023. søren.riishøj

Share This