Fugleinfluenza skaber problemer og økonomisk tab i Polen, flere lande har indført restriktioner

Illustrationsfoto: jlastras

Polen: Polen rapporterer her i begyndelsen af ​​2026 om stigende økonomiske tab som følge af fugleinfluenza. Ifølge landets veterinærinspektion registrerede landet i 2025 127 fugleinfluenzaudbrud, hvilket foreløbigt har resulteret i at 10 millioner fjerkræ måtte aflives. Situationen var så alvorlig, at Polen i maj 2025 indførte obligatorisk vaccination af kyllinger og kalkuner på store farme for at redde landets fjerkræsektor. Udbruddet er det værste i 2 år, fugleinfluenzaen spreder sig særligt hurtigt i regionerne Mazovien og Wielkopolska, skriver Poultry World.

Polen er Europas største fjerkræeksportør og de nye udbrud af fugleinfluenza kan give landets udenrigshandel et hårdt slag. Siden årets begyndelse har Nordmakedonien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina og Hongkong indført restriktioner på import af fjerkræ fra Polen.

Landets nøglemarkeder har foreløbigt afholdt sig fra at indføre restriktioner på Polens fjerkræeksport, skriver Poultry World, men EU har indført eksportforbud for levende fjerkræ, rugeæg og fersk kød fra de specifikke “højrisikozoner” i Polen. Handel med fjerkræprodukter fra de smittefrie dele af Polen må fortsætte under veterinære certifikatkrav for at beskytte det indre marked.

EU har i juli 2025 frigivet ca. 14 millioner euro (ca. 104 mio. kr.) til at kompensere polske landmænd for de økonomiske tab forbundet med de tvungne aflivninger. ota

Share This