Fra forenkling til lovgivningsvanvid: EU drukner i nye regler

EU: Ursula von der Leyen sagde i januar 2025 i forbindelse med præsentationen af EU-Kommissionens nye konkurrence- og afbureaukratiseringsstrategi, den såkaldte Competitiveness Compass-strategi, at hendes EU-Kommission ville føre en »hidtil uset forenklingsindsats« – altså reducere bureaukrati og reguleringer.

Den planlagte reduktion af bureaukratiet i EU er dog endt i en fiasko, skriver den tyske avis Bild. I stedet for at reducere antallet af reguleringer opstod der ifølge avisen et sandt »lovgivningsmæssigt vanvid« i 2025. Europa-Kommissionen, ledet af formand Ursula von der Leyen, iværksatte sidste år 1.456 retsakter, hvilket er det højeste antal siden 2010, skriver Welt am Sonntag.

Det samlede antal dækker over 21 direktiver, 102 forordninger, 137 delegerede retsakter og 1.196 såkaldte gennemførelsesretsakter. Allerede i sin første embedsperiode fra 2019 til 2024 blev der vedtaget flere reguleringer end under von der Leyens to forgængere, skriver Bild.

»Den nuværende Europa-Kommission lover konstant lettelser for økonomien, men forventningerne er ikke blevet indfriet,« siger Oliver Zander, administrerende direktør for den tyske arbejdsgiverorganisation Gesamtmetall, ifølge Bild. Ifølge Zander pålægger Bruxelles virksomhederne i gennemsnit fire nye retsakter om dagen.

»Dette er det modsatte af at reducere bureaukratiet,« siger Zander og tilføjer, at mange virksomheder kæmper med at implementere reglerne.

Ifølge avisen er især de delegerede retsakter kontroversielle. Gennem dem kan Kommissionen i vid udstrækning selvstændigt supplere eksisterende lovgivning med tekniske detaljer. Dette kritiseres blandt andet af den tidligere EU-kommissær Günter Verheugen, som siger til Bild:

»Der er et aktivitetsområde i Bruxelles, der er fuldstændig ukontrolleret set fra et demokratisk synspunkt. Bureaukrater mødes og beslutter noget, der påvirker livet for millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder i hele Europa.«

Kernen i kritikken er, at EU-Kommissionen ikke er folkevalgt, men alligevel får lov til at fastlægge regler med store politiske og økonomiske konsekvenser. Selv om Europa-Parlamentet og Ministerrådet formelt kan gribe ind, sker det i praksis sjældent. Kritikerne mener derfor, at Kommissionen har fået for meget magt uden løbende demokratisk debat.

EU-Kommissionens eget agentur med 32.000 ansatte, får junglen lov til at fortsætte med at vokse og endda udvide sig: EU-Kommissionen har registreret et behov for 2.500 (!) nye stillinger i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (“FFR 2028 til 2034”).

EU-Kommissionen har i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2028–2034 varslet et behov for at udvide antallet af dens nuværende cirka 32.000 ansatte med yderligere 2.500 fuldtidsstillinger. Stillingerne skal fordeles på tværs af alle EU-institutioner, men vil i høj grad vedrøre Kommissionen. Udvidelsen begrundes med stigende »behov for ekspertise inden for cybersikkerhed« samt »nye opgaver i kølvandet på de nuværende kriser og nye udfordringer«, herunder inden for AI, forsvar og bioteknologi. ota