Centraleuropas forskellige reaktioner på USA og Israels angreb på Iran

Centraleuropa: De centraleuropæiske ledere er ikke helt enige i deres reaktion på USAs og Israels angreb på Iran. Tjekkiets premierminister Andrej Babiš har udtrykt støtte til aktionen og udtalt, at Tjekkiet “står ved sine allierede”. Han har betegnet Irans atomprogram og støtte til terrorisme som en direkte trussel mod Europa og kaldte derfor de amerikansk-israelske angreb for “berettigede” eller “forståelige”. Dette markerer en fortsættelse af Tjekkiets traditionelt tætte bånd til både USA og Israel, på trods af regeringsskiftet. Babiš’ genkomst har således ikke ændret på Tjekkiets position som en af Israels og USA’s tætteste støtter i regionen i denne specifikke sag.
Polens premierminister Donald Tusk har indtaget en mere bekymret holdning og advaret om, at konflikten risikerer at udvikle sig til en regional krig, der kan destabilisere hele verden. Han har lagt vægt på behovet for en forenet europæisk og amerikansk indsats for at deeskalere situationen.
Slovakiets premierminister Robert Fico har været kritisk og advaret mod konsekvenserne af militær indgriben. Han har tidligere talt for, at vestlige militære aktioner ofte forlænger konflikter snarere end at løse dem, og han ser med stor skepsis på eskaleringen mod Iran.
Ungarns premierminister Viktor Orbán har balanceret sin reaktion. Selvom han officielt støtter opfordringer til tilbageholdenhed, har hans regering undladt at fordømme USA direkte, hvilket ses som et forsøg på at opretholde sit gode forhold til Trump-administrationen. ota
