Forholdet mellem Ungarn og Ukraine, stadig kriseramt

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn/Ukraine: Ungarn var i 1991, efter opløsningen af Sovjetunionen, blandt de første til at oprette diplomatiske forbindelser med Ukraine. Frem til 2017, skriver Dmytro Tuschanski i en analyse (”Ukrainen-Analysen”, Bremen, nr. 241 2020) var forholdet mellem de to lande hverken hjerteligt eller fjendtligt. Især har forholdene for det godt 150.000 store ungarske mindretal i Ukraine været i fokus. Det ungarske mindretal bor i regionen Transkarpatien i det vestlige Ukraine, op til grænsen mod Ungarn. I 2017 blev forholdet mellem Ukraine og Ungarn mærkbart forværret og blev det værste siden 1991.

Hovedårsagen var den ny uddannelseslov, som blev vedtaget i det ukrainske parlament. I paragraf 7 i loven fastslås, at ukrainsk skal være det sprog der bliver brugt på læreranstalterne. Mindretalssprog kan kun bruges på de første fire klassetrin og i enkelte fag på 5. til 11. klassetrin.

Der er ligefrem sat procenter på, hvor meget henholdsvis ungarsk og ukrainsk skal kunne benyttes. Årsagen til den nye lov angives at være at få styrket Ukraine som politisk nation og imødegå russisk aggression. Stik modsat Ukraine føler Ungarn sig ikke presset politisk af Rusland. Loven blev justeret noget efter en indstilling fra Venedig-kommissionen under Europarådet, fx er indført en overgangsperiode, før loven træder i kraft.

Uddannelsesloven er ikke det eneste problem de to lande imellem, også de ungarske love om dobbelt statsborgerskab, økonomisk støtte fra Budapest til mindretallet i Ukraine samt krav om autonomi har voldt problemer. Begge lande har undervejs udvist diplomater og konsuler for at understrege alvoren. Et brandattentat mod det ungarske kulturhus i Uzghorod i februar 2018, udført af tre polske ekstremister, gjorde bestemt ikke tingene bedre.

Ungarn og Ukraine definerer begrebet ”suverænitet” meget forskelligt. Uddannelsesloven blev vedtaget, dengang Porosjenko var præsident og i kølvandet på Maidan og den russiske annektering af Krim. Loven gik ikke alene hårdt ud over de bilaterale relationer, striden mellem Ungarn og Ukraine kom hurtigt op også på NATO- og EU-plan. Det er blevet forsøgt at løse krisen mellem de to lande løst via forhandling, at komme ud af dødvandet. Det er ikke sket.

Rusland har problemer med sit eget mindretal i Ukraine og følger konflikten mellem Ungarn og Ukraine med stor interesse, viser forståelse for de ungarske argumenter. Det kan Ungarn udnytte for at styrke sig selv.

Der var tidligere i år ellers tegn på optøning. I maj i år meddelte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij, at han var villig til sammen med Ungarns Viktor Orbán at underskrive et memorandum, der kunne afslutte den nu mere end tre år gamle konflikt. En måned senere erklærede Ukraines udenrigsminister Dmyto Kuleba under et fælles møde med sin ungarske kollega Péter Szjjártó, at det omtalte memorandum formentlig ville kunne blive underskrevet på et møde mellem de to landes regeringschefer i slutningen af juli. Men her omkring månedsskiftet oktober-november er mødet mellem Orbán og Zelensky fortsat ikke blevet afholdt.

Den officielle begrundelse er, at et sådant møde forudsætter, at den kommission der er nedsat for at løse spørgsmålene om de etniske mindretals rettigheder har afsluttet sit arbejde. Det har den ikke. En del tyder på, siges det i landeanalysen, at den nuværende konflikt ikke bliver løst inden for overskuelig tid, at den bliver en ”normalitet”.

Sjovt nok er samhandelen mellem Ukraine og Ungarn vokset, samtidig med at krisen er taget til på politisk plan. Om et regeringsskift i Ungarn efter næste valg vil gøre udsigterne til et forlig bedre, ved vi ikke.

Også Ukraine og Polen har deres indbyrdes konflikter. De skyldes mest uenigheder om historien, især ansvaret for massedrabene og deportationerne under og efter 2. verdenskrig. At Ungarn eksempelvis efter pres fra NATO, USA og EU skulle opgive kravene over for Ukraine om bedre beskyttelse af rettigheder for mindretallet forekommer ikke sandsynligt. Striden har også betydet, at Ungarn fortsat blokerer for, at Ukraine kan tiltræde NATO’s ”Enhanced Opportunities Program (EOP)”.

Ungarn vil fortsat modsætte sig en tilnærmelse mellem Ukraine og NATO. Dog accepterede Ungarn for nylig en fælles erklæring fra NATO-landenes ambassadører. I juni 2018 gik Ungarn imod at yde en milliardkredit fra EU til Ukraine. Lige efter det ukrainske parlaments vedtagelse af den omstridte uddannelseslov erklærede Péter Szjjártó, at EU’s associeringsaftale med Ukraine bør revideres. Dette instrument vil Ungarn ikke kunne bruge over for NATO- og EU-landene Rumænien og Slovakiet, med hvem Ungarn også har haft mindretal konflikter. Forholdet til Slovakiet er blevet bedre, ikke til Rumænien.

Ungarn slås stadig med sit ”Trianon-kompleks”. Efter 1. verdenskrig mistede Ungarn via Trianon-aftalen store landområder og efterlod millioner af ungarere i nabostaterne, de fleste i Rumænien. De fleste ungarere, også historikere i vestlige lande, betragter ”Trianon-aftalen som værende for hård, som en uretfærdighed.