Forholdet mellem Tjekkiet og USA efter valget af Trump

Donald Trump. Foto: Gage Skidmore / Wikimedia Commons

Donald Trump. Foto: Gage Skidmore / Wikimedia Commons

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2USA/Tjekkiet: I et interessant interview til tjekkisk radio siger Hynek Kmonicek, direktør for præsident Zeman’s udenrigsafdeling og måske Tjekkiets kommende ambassadør i USA, at efter hans mening, minder Donald Trump’s tese om at ”gøre USA stort igen” om Richard Nixon’s politik tidligt i 1970erne, som satsede på at ”remake” den amerikanske udenrigspolitik efter nedturen under Lyndon Johnson.

Det er dog indtil videre, siger han, svært at se, hvad det konkret betyder, men, som under Nixon og Kissinger, er trianglen USA, Kina og Rusland omdrejningspunktet i udenrigspolitikken. EU og NATO spiller ikke samme rolle som før. Nixon havde i sin tid problemer med Leonid Brejsnev, og Trump kan få de samme, når det gælder Rusland. Rusland ser ud til at have størst prioritet for Trump, de største problemer får han med Kina.

Rusland er dog næppe interesseret i en ”deal” med Trump, der skader Ruslands forhold til Kina. Når det gælder Europa er det primære for Trump-administrationen sikkerhed, forsvar og forsvarsbidragene.

Washington kræver væsentlig større militære bidrag fra sine NATO-allierede, mindst 2 pct. af landenes BNP. Men for Trump har kampen mod IS større betydning end Rusland. Indenrigspolitisk, siger Kmonicek, vil Trump forsøge at stille flest mulige fraktioner inden for det republikanske parti tilfreds.

Endelig peger han på det særlige ”tjekkiske element” hos Trump. Han har børn der taler tjekkisk, og det betyder at familjen Trump på mange måder deler samme værdier i stil og kultur som tjekkerne. Endelig kan det betyde noget, at præsident Milos Zeman allerede under valgkampen støttede Trump. Hans stil og politik har tydlige ”trump’ske” elementer i sig. Måske lykkes det at få et møde i stand mellem Zeman og Trump i Washington allerede 24. april.

Share This