FN Sikkerhedsråd støtter Ukraine

 

Odesa

Urolighederne i Odessa fredag Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: FN Sikkerhedsråd har på sit møde fredag givet en klar støtte til den ukrainske antiterroroperation, som det ukrainske militær indledte i byen Slavjansk fredag. Den ukrainske aktion har fået støtte fra flertallet af rådets medlemmer. Kun Kina har indtaget en neutral holdning, men har udtrykt en dyb bekymring over situationen og ønske om en politisk løsning frem for konfrontation.  Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.

Ukraine har samtidigt forsikret rådets medlemmer om, at de ukrainske militærenheder vil ikke bruge militærmagt mod civilbefolkningen.

Rusland har ifølge Unian kritiseret USA for at støtte ultranationalistiske kræfter i Kijev og beskyldt Ukraine for ikke at leve op til resultaterne af Genève aftalen, indgået mellem EU, USA, Rusland og Ukraine om afvæbning af bevæbnede grupper i Ukraine.

Den ukrainske antiterroroperationen, som Ukraine indledte fredag morgen, ser ifølge ukrainske medier ud til at bære frugt. Unian rapporterer fredag nat om, at separatisterne i Slavjansk har bedt de ukrainske militærenheder om forhandling. Dertil forlanger militæret et fuldstændigt ophør af alle terroraktioner. ota

Share This