Får Nordmakedinien EU’s kolde skulder?

En gigantisk statue af Alexander den Store i den makedonske hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Nordmakedonien: EU’s kommissær for udvidelse, ungareren Oliver Várhalyi har overraskende meldt ud, at Nordmakedoniens fortsatte historiekonflikt med Bulgarien kan betyde, at Albanien vil starte optagelsesforhandlingerne med EU før Nordmakedonien. Bulgarien fastholder sit veto mod forhandlinger herom med Nordmakedonien, så længe landet ikke anerkender sine bulgarske sproglige og historiske rødder.

Ikke alle deler det synspunkt, eksempelvis Tyskland. Tysklands Europa-minister Michael Roth mener (Politico, 7.5. 2022), at forhandlingerne om EU-medlemskab skal påbegyndes i juni og med både Nordmakedonien og Albanien. På det nyligt afholdte udenrigsministermøde i EU blev spørgsmålet om at holde Nordmakedonien ude i kulden slet ikke diskuteret. Várhalyi’s udmelding reaktiverer den gamle debat om EU’s udvidelse mod syd.

I 2018 var Frankrig, Danmark og Holland imod at indlede nye forhandlinger. Først i 2020 blev der opnået enighed om starte forhandlingerne, dog under forudsætning om fremskridt for demokratiet og bekæmpelse af korruption. Frygten er, at yderligere udsættelse blot øger modstanden mod EU og styrker Ruslands og Kinas indflydelse.

Slovakiet mener, at Bulgariens ret til at nedlægge veto bør afskaffes. Várhelyi fastholder imidlertid sin position. Ungarn er meget opsat på EU’s hurtigst mulige udvidelse på (Vest)Balkan. Lige nu er der dyb politisk krise i Bulgarien ( jævnfør artiklen i mreast.dk ). Håbet er, at det bulgarske veto ophæves, dersom Bojko Borisov’s GERB mister regeringsmagten. Det er ikke usandsynligt. Måske der bliver nyvalg i Bulgarien om et par måneder. 

Share This