Ad

Europæisk klubfodbold – stadig mest for de store klubber og ligaer i Vesteuropa

Slavia Prag er et af de få hold fra det tidligere østblok, som formåede at kvalificere sig til en af de europæiske turneringer Foto: Кирилл Венедиктов

Af sociolog Knud Larsen

Europa: Med fredagens afsluttende lodtrækninger er scenen nu sat til gruppespillene i 2021-22 sæsonen af UEFAs europæiske fodboldligaer: Champions League, Europa League og den nytilkomne Europa Conference League. 

Med 32 hold i hver af disse turneringer er hele 96 europæiske klubhold – det største antal nogensinde – klar til at kæmpe om pokaler og ikke mindst millioner af EUROs de kommende måneder.

Som sædvanlig er det de store klubber fra de vesteuropæiske ligaer som dominerer billedet, selv om nyskabelsen Europa Conference League har gjort det muligt for flere relativt mindre klubber at kvalificere sig til deltagelse i en europæiske turnering. Det har også betydet af flere østeuropæiske klubhold fra i år har fået adgang til det sportsligt udfordrende og ikke mindst økonomisk lukrative europæiske fodboldmarked.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan at man bare kan tilmelde sit klubhold til en given turnering. Rekrutteringen sker således på baggrund af et nøje udarbejdet sæt af komplicerede allokeringsregler hvori det såkaldte koefficient-system spiller en central rolle.  Kort fortalt indebærer dette at de enkelte UEFA-medlemslande tildeles et vist antal pladser i de respektive ligaer på baggrund af deres klubholds præstationer i de seneste fem års forudgående kampe. For nogle af de tildelte pladsers vedkommende er der tale om en egentlig prækvalifikation, mens de øvrige giver adgang til deltagelse i en eller flere kvalifikationsturneringer om de resterende pladser i ligaernes gruppespil. Disse forskellige adgangsgivende pladser fordeles så internt af de enkelte lande på baggrund af klubbernes placeringer i de hjemlige turneringer.

I den fineste og økonomisk mest attraktive liga: Champions League, er ikke mindre end 26 af de 32 deltagende klubhold prækvalificerede på baggrund af de tidligere individuelle og nationale præstationer.  Ud af disse hold er det i år kun to som er hjemmehørende i Østeuropa: hhv. Zenit St. Petersborg fra Rusland og Dynamo Kijev fra Ukraine, mens hovedparten kommer fra hhv. England, Spanien, Italien og Tyskland.  De sidste 6 hold til gruppespillet er fundet på baggrund af en kvalifikationsturnering hvor i alt 54 hold deltog – heraf næsten halvdelen (26) fra østeuropæiske lande.  Af dem var det dog kun to som kvalificerede sig – Shaktar Donetsk fra Ukraine og FC Sheriff fra Moldova, således at i alt fire hold eller 12,5 % af deltagerne i årets udgave af Champions League er fra Østeuropa.

Den tidligere Pokalvindernes Turnering, som nu hedder Europa League, har i år 22 prækvalificerede deltagere mens de sidste 10 hold er fundet på baggrund af en kvalifikationsturnering med 28 deltagere. Seks af de prækvalificerede hold er fra Østeuropa, mens kun yderlige to hold herfra formåede af tilkæmpe sig en plads i gruppespillet gennem kvalifikationsturneringen, således at de i alt udgør 8 ud af de 32 hold – eller 25 % af deltagerne – i Europa League gruppespillet.

Der er blevet kæmpet noget mere om pladserne i den nye Europa Conference Leagues gruppespil, idet kun 10 af pladserne er tildelt prækvalificerede hold (i.e. de tabene hold fra Europa League-kvalifikationsturneringens afsluttende play-off kampe). De øvrige 22 pladser i gruppespillet er blevet besat på baggrund af en kvalifikationsturnering med ikke mindre end 163 deltagende hold – heraf godt halvdelen (83) fra Østeuropa. Det er dog kun lykkedes for seks af disse at kvalificere sig mens de øvrige 16 er fra Vesteuropa. I alt stammer 12 ud af de 32 hold i Europa Conference Leagues gruppespillet  – eller 37,5 % – dermed  fra Østeuropa. 

Samlet set kommer 24 (25 %) af de i alt 96 hold som i år deltager i en af de tre europæiske klubturneringer fra Østeuropa – hvilket er væsentligt mindre end de 45 procent som denne gruppe udgør af UEFAs medlemslande. Selv hvis de østeuropæiske lande får gang i det gode spil og vinder nogle flere kampe end de har haft for vane i de senere år, vil det dog – pga. den indbyggede forsinkelse i koefficient-systemet – tage mange sæsoner før end de får rettet op på deres nuværende relative underkvalificering  til UEFAs klubturneringer. Det er efterhånden også en del år siden at en klub fra denne del af Europa er nået helt til tops. Sidst det skete var da Shakhtar Donetsk vandt Europa League i sæsonen 2008/09 som afslutning på en fremragende stime for østeuropæiske klubfodbold hvor også CSKA Moskva og Zenit St Peterborg  vandt turneringen i hhv. 2004/5 og 2007/8. 

Og det er nu hele 30 år siden at Røde Stjerne Beograd i 1991 som det sidste hold fra Østeuropa formåede at vinde Champions League eller rettere Den Europæiske Mesterholdsturnering som den hed før formatet blev ændret til det nuværende i 1992.

At et østeuropæisk hold lykkes med at vinde en af de europæiske turneringer i år er nok mere end tvivlsom, men uanset hvad kan de fodboldglade europæere se frem til flere spændende opgør i denne sæson end nogensinde tidligere. Med et tæt program af nationale klubkampe, europæiske klubturneringer og  VM-kvalifikationskampe for landshold er spørgsmålet dog om ikke grænsen for hvor meget fodbold tilhængerne orker at konsumere er ved at være nået.