EU topmødet i denne uge, budgettet og Polen på dagsordenen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Når EU’s regeringschefer mødes til topmøde senere i denne uge er spørgsmål som EU’s budget på dagsordenen, EU-parlamentsvalget næste år og den procedure der skal følges derefter i forbindelse med valg af ny formand for Kommissionen. Også mulige sanktioner over for Polen skal drøftes.

Jean-Claude Juncker og EU-budgetkommissær Günther Oettinger fremsatte for nogle dage siden forskellige varianter og prioriteringer i forbindelse med en reform af budgettet. Ét centralt emne er på ene side sammenkædning af omfanget udbetalinger fra EU’s fonde med overholdelse af EU’s retsprincipper, frem for alt princippet om domstolenes uafhængighed. Spændende er, hvad regeringscheferne siger.

Juncker og Oettinger er, skriver Tomasz Bielecki i det polske ”Gazeta Wyborcza” (15.2.18), begge skeptiske over for at lade udbetalingerne fra EU’s kasse kæde sammen med retsvæsnet i modtagerlandene. Det bliver svært at praktisere, og en sådan sammenkædning kan stride mod EU-retten.

Især Polen er i fokus. Kommissionen indstillede i december sidste år, at emnet skal drøftes på topmødet i februar. Andre lande er i farezonen, fx Ungarn, Rumænien og ikke mindst EU’s nuværende formandskabsland, Bulgarien, hvor retsforholdene – og også mediefriheden – vel har det allerværst.

Måske vil spørgsmålet om sanktioner mod Polen trække i langdrag. Kommissionen har i hvert fald noteret sig et forbedret forhandlingsklima efter regeringsrokaden i Polen i januar. Men Kommissionen – og måske også regeringscheferne fra de andre lande – ønsker ikke blot ”forklaringer”, også konkrete indrømmelser fra polsk side, dvs. ændringer i de vedtagne retslove.

Juncker selv har erklæret sig selv for ”ven af kohæsionsfondene”, men der er blandt EU’s nettobidragydere stemning for en regulær nedsættelse af omfanget af de midler der udbetales fra EU’s kasser, i den mest pessimistiske variant en reduktion af kohæsionsfondene på mindst en tredjedel i den hensigt at få skaffet flere penge til EU-forsvar og flygtningepolitik. Efter Brexit kan omfanget af udbetalingerne kun opretholdes, hvis de resterende EU-lande øger deres bidrag, og det er de ikke meget for.

Budgettet kan kun vedtages enstemmigt. Kommissionen ønsker, at budgetforhandlingerne er afsluttet før afholdelsen af valget til EU-parlamentet i forsommeren 2019. Om det lykkes, er tvivlsomt. Vi må under alle omstændigheder vente meget svære forhandlinger. Måske netop derfor vil regeringscheferne gå varsomt frem, når det gælder sanktioner over for Polen.