EU ønsker at udfordre Kina’s Silkevej projekt

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: For mere end 3.000 dage siden, i 2013 præsenterede Kina’s præsident Xi Jinping Silkevej projektet (”Bælt og Vej”) med massive investeringer i kritisk infrastruktur så som jernbaner og havne, der skal forbinde Kina/Asien med resten af verden. Nu har EU så langt om længe præsenteret sit eget alternative projekt, en ny europæisk ”generation 21. århundrede Silkevej version” som ”Politico” (30.11.2021) kalder det. EU’s initiativ betragtes som et ”push back” af Kina i den geopolitiske magtkamp mellem på den ene side Kina/Asien og på den anden side Vesten.

EU skal, som formuleret af Tysklands EU-ambassadør, være en mere effektiv ”global player”. Projektet er blevet bakket op af USA og flere G7-lande i form af projekt-støtte. Projekterne er også kaldt ”Global Gateway” og ”Build Back Better World”.  Hensigten er at bruge sammenlagt mod 300 mia. euro i form af støtte til offentlige og private fonde frem til 2027 på infrastruktur i udlandet, en del vil være rumbaserede. 135 mia. euro skal formidles via EUs eksisterende udviklingsfond, 145 mia. via andre europæiske finansielle institutioner.

De penge er dog langt under, hvad Kina har brugt på sine projekter. De er frem til 2027 anslået til at være mellem 1.2 og 1.2 trillioner dollar. De kinesiske projekter er mere statsligt ejede eller styrede og derfor mere enkle at administrere, efter den såkaldte ”dept-trap model”. EU satser på mere transparante og flere grønne projekter end Kina gennem at satse på fiber optik kabler, 5G netværk og grønne virksomheder. EU skal dog også konkurrere med Kina, når det gælder anlæg af motorveje og lufthavne. Forretningskredse i EU lægger vægt på, at EU skal fortsætte med at samarbejde med Kina for at undgå tab i form af flaskehalse og transportvanskeligheder.

Det kinesiske ”Bælt og Vej” projekt blev i begyndelsen hilst velkomment i EU, men i takt med den nye ”kolde krig” med Kina og pres fra USA er interessen faldet i en del lande. Indtil nu er Kina kommet først, har været ”first mover” i eksempelvis Montenegro, Cypern, Grækenland og Sri Lanka. Grækenlands havn i Piræus har en af de mest travle container terminaler i Middelhavsregionen og med det kinesiske COSCO som medejer (”shareholder”). Cyperns præsident Nicos Anastasiades erklærer, at Cypern og Kina arbejder tæt sammen når det gælder energi og telekommunikation. Cypern vil forblive en del af ”Bælt og Vej”. Kina er partner i et 290 million euro projekt for anlæg af en terminal for flydende gas (LNG). Sammenlagt har Kina igangsat 13.000 projekter i ikke mindre end 165 lande i Afrika, Latinamerika, Asien og også i visse EU-lande. Det har vakt kritik, at EU’s projekter trækker ud i tid.