EU og Aserbajdsjan er tæt på en aftale
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Aserbajdsjan: EU og Aserbajdsjan er lige nu kommet slutfasen af deres forhandlinger om en aftale inden for rammerne af partnerskabsaftaler. Det skriver Rusis Huseynov for ”Emerging Europe. ”
Forhandlingerne begyndte i 2017. EU er en vigtig handelspartner for Aserbajdsjan, samhandelen med EU udgør 48 pct. af den samlede udenrigshandel. EU er også største investor, også ud over olie- og gasområdet. Over de sidste 6 år er der investeret for samlet over 6 mia. dollar.
I 1996 indgik Aserbajdsjan den første partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU. Den blev fulgt op af nye aftaler med EU’s nye østpartnerskabsaftaler fra 1999. Aserbajdsjan er ikke medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Det er faktisk første gang EU forhandler om en langsigtet aftale med et ikke-WTO-land.
Energiområdet er vigtigt for Aserbajdsjan. Særlig vigtigt, også for EU, er anlægget af den sydlige gas-korridor og den transanatoliske olieledning (TANAP). Aserbajdsjan ønsker en ”fleksibel” aftale med EU uden alt for faste tidslinjer, hvilket utvivlsomt skyldes de store udsving på olie- og gasmarkedet. Aserbajdsjan skiller sig ud fra flere andre østpartnerskabslande. Men landene øst for EU har valgt forskellige strategier.
Georgien, Ukraine og (i perioder) Moldova har vendt sig mod Vest og bort fra Rusland, hvorimod Hviderusland og Armenien fastholder forbindelserne til Rusland. Kasakhstan fører tre-vektor politik, satser på godt samarbejde på samme tid med Vesten, Rusland og Kina.
Aserbajdsjan har over årene været stærkt utilfreds med EU’s ”vage” politik i Nagorno Karabakh konflikten. Det er også noteret, at EU uanset sanktionerne ikke har haft held til at få Rusland til at ændre adfærd, når det gælder Krim og Østukraine, Transdnejstr og Sydossetien og Abkhasien. Forskelle i valgte strategier er ikke et nyt fænomen, tilbage omkring årtusindeskiftet havde Georgien, Moldova og Ukraine oprettet GUAM, ”Organisationen for Demokrati og Økonomisk Udvikling”, der satsede på tæt samarbejde mod vest.
De store olieindtægter i årene efter 2000 gav Aserbajdsjan en større ”selvtillid”. Så sent som i 2017 afviste Aserbajdsjan at indgå en associeringsaftale med EU. Den nye aftale bliver formentlig mindre forpligtende. Aserbajdsjan har ikke været meget for at forpligte sig til at overholde ”europæiske værdier”, fx at styrke uafhængige civilsamfund og indføre retsreformer.
De krav nævnes normalt i EU’s associeringsaftaler med naboskabslande mod øst. I 2001 blev Aserbajdsjan medlem af Europarådet, men det har ikke nævneværdigt ført til ændringer på værdiplanet. Men Aserbajdsjan er dog stadig medlem af Europarådet. Af mange, også intellektuelle, ses EU som en ”kristen klub” kendetegnet ved værdier (og krav), der strider mod Islam og værdier i Kaukasus.