EU-melodramaet, og det ny Europa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Det var på forhånd håbet, at Bulgariens ministerpræsident og leder af partiet Europæiske Socialister, Sergej Stanishev kunne blive ny formand for Europa-Parlamentet, men jobbet

gik i stedet til italieneren David-Maria Sassoli. Også Slovakiets Maros Sefcovic og den bulgarske økonom og leder af Verdensbanken Kristina Geogieva blev forbigået, sidstnævnte som chef for Centralbanken. Rumænien og Kroatien gjorde, hvad de kunne for at sikre for landene i Sydøsteuropa. Men

større resultat blev det ikke til, konstateres i en analyse i “Balkan Insight”.

Melodramaet omkring EU-posterne skyldtes i høj grad systemet med “Spitzenkandidaten”, som gjorde valgene endnu mere “fastlåste”.

I hele regionen var der modstand mod hollænderen Frans Timmermans som kommissionsformand. Timmermans blev dog næstformand. Heller ikke tyskeren Manfred Weber fik jobbet. Han var talsmand for suspenderingen af Fidesz’ medlemskab af EPP gruppen. Orban selv ønsker stadig at holde medlemskabet åbent. Zoltan Kovacs, talsmand for den ungarske regering, erklærede via twitter, at Visegrad-landene udviste en voksende styrke og indflydelse, når det gælder den retning, EU skal gå. Frankrigs Macron har helt åbent talt imod EUs udvidelse mod syd-øst. Før det sker, skal der som mindstemål være gennemført dybe institutionelle forandringer i EU, mener han. Melodramaet fandt sted samtidig med udløbet af det rumænske EU-formandskab. Det blev, skriver “Balkan Insight”, godt nok gennemført “teknisk” korrekt, men uden at der i perioden blev gennemført nævneværdige reformer.