EU-landene vedtager solidaritetsfond for migration, Orbán varsler “oprør” mod EU
Ungarn: Den ungarske premierminister, Viktor Orbán afviser, at Ungarn vil rette sig efter EU-landenes politiske aftale om at oprette en såkaldt solidaritetsfond for 2026, som er en del af migrations- og asylpagten. Ifølge denne skal hvert EU land solidarisk deltage i omfordeling af migranter eller betale 20.000 euro per afvist migrant. Ifølge EU afspejler solidaritetsfondens størrelse for 2026 det faktum, at migrationsaftalen først træder i kraft midt på året. Det såkaldte referencetal for solidaritetsfonden blev af EU-landene fastsat til 21.000 omfordelinger eller 420 millioner euro i økonomiske bidrag. Orbán siger på sociale medier, at Ungarn ikke vil acceptere pagten. Europa-Kommissionen besluttede sig for den såkaldte solidaritetsmekanisme i november i år.
“Med dagens beslutning forsøger Bruxelles at tvinge Ungarn til at betale endnu mere eller tage imod migranter. Dette er uacceptabelt. Ungarn bruger allerede rigeligt på at beskytte Unionens ydre grænser. Vi vil ikke tage imod en eneste migrant, og vi vil ikke betale for andres migranter. Ungarn vil ikke implementere foranstaltningerne i migrationspagten. Oprøret begynder!” siger Orbán.
De udsatte lande, som oplever største problemer med migranter er ifølge Europa Kommissionen Grækenland, Cypern, Spanien og Italien. Det er disse lande, der skal have adgang til Solidaritetsfonden for medlemsstaterne. Tjekkiet, Bulgarien, Estland, Kroatien, Østrig og Polen falder i kategorien af lande, der ifølge EU Kommissionen oplever en betydelig migrationssituation og kan derfor anmode om en undtagelse. Det har ifølge internationale medier fire lande allerede gjort, mens et land har anmodet om delvis undtagelse. Blandt de lande er eksempelvis Polen og Tjekkiet, som får en midlertidig undtagelse og bliver fritaget for forpligtelserne i pagten. Denne undtagelse er dog ikke, sådan som f.eks. fejlagtigt refereret af det danske medie Polen.nu, en total undtagelse af pagten, men kun gælder, så længe landene oplever en betydelig migrantsituation på grund af et stort antal af ukrainske flygtninge. Det kan potentielt skabe uenigheder efter afslutningen af krigen i Ukraine, hvor nogle af de ukrainske flygtninge forventes at rejse tilbage til Ukraine. Det er ligeledes et åbent spørgsmål, hvor længe de ukrainske flygtninge, som vælger/får lov at blive i de lande de flygtede til, skal betragtes som flygtninge og således en økonomisk belastning for det pågældende land. En undtagelse fra solidaritetsmekanismen betyder, at landene er midlertidigt fritaget for solidaritetsbidraget i denne periode.
Den kommende regering i Tjekkiet har i lighed med Ungarn og til trods for Tjekkiets foreløbige undtagelse af pagten, varslet, at den helt vil afvise deltagelsen i migrationspagten. “Vi vil indføre en nultolerancepolitik over for ulovlig migration. Vi vil afvise EU’s migrationsaftale og vedtage en ny lov om migration og asyl,” står der i udkastet til programerklæringen for den nye regering.
Ligeledes Slovakiet afviser at deltage i pagten. “Slovakiet vil følge Ungarn og afviser at støtte solidaritetsfonden, medmindre der indledes forhandlinger om en undtagelse for Den Slovakiske Republik,” siger indenrigsminister Matúš Šutaj Eštok til slovakiske medier. Han udtaler desuden, at den slovakiske regering afviser migrationspagten som helhed, og ikke vil acceptere den.
Migrationsaftalen, som blev godkendt sidste år og træder i kraft den 12. juni 2026, har til formål at føre til bedre forvaltning af migration, mere effektiv kontrol og hurtigere tilbagesendelse af afviste asylansøgere. Den politiske aftale skal formelt godkendes. Dette forventes at ske på et møde mellem ministrene med ansvar for europæiske anliggender tirsdag den 16. december. Først derefter bør de individuelle bidrag til solidaritetsfonden for EU-lande offentliggøres. ota