EU-enighed om støtte til Ukraine – men få vil sende soldater

EU: Den såkaldte Koalition af de villige – politikere fra vestlige lande, der aktivt støtter Ukraine i dets kamp mod næsten fire års russisk aggression – afholdt tirsdag et møde i Paris. Efter mødet meddelte blandt andre den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og hans franske modpart Emmanuel Macron, at vigtige dokumenter er klar, og at der blandt EU’s medlemsstater er enighed om støtte og sikkerhedsgarantier til Ukraine. Det ser dog foreløbigt ud til, at det kun er Frankrig og Storbritannien, der er parate til at yde egentlige sikkerhedsgarantier i form af udsendelse af soldater til Ukraine.

Den franske præsident Emmanuel Macron bemærkede ifølge internationale medier, at koalitionen af de villige har etableret mekanismer til overvågning af en våbenhvile, udtrykte fortsat støtte til den ukrainske hær og drøftede forberedelsen af en multinational styrke, der skal sikre stabilitet efter en eventuel våbenhvile. Ifølge Macron er det også vigtigt at færdiggøre planen for Ukraines økonomiske genopretning. På Frankrigs vegne lovede han, at landet vil kunne sende flere tusinde soldater til Ukraine.

Det franske tilsagn om at sende soldater synes dog at stå relativt alene blandt de øvrige deltagende lande. Den tjekkiske premierminister Andrej Babiš (ANO) udtalte i tjekkisk tv, at de fleste europæiske lederes villighed til at sende soldater til Ukraine langt fra er overvældende.

“For os er nogle af punkterne i erklæringen selvfølgelig ikke acceptable, fordi vi helt sikkert aldrig vil sende vores soldater til Ukraine. Vi må naturligvis afklare, hvilke holdninger den tidligere tjekkiske regering arbejdede ud fra, men jeg gentager, at vi ikke vil sende nogen af vores soldater til Ukraine. Vi har brug for dem derhjemme, og vi vil ikke finansiere det over vores budget. Vi har set, hvordan sidste års budget endte – en total katastrofe. Der mangler 50 milliarder i forhold til prognosen,” sagde Babiš.

Ifølge ham er viljen blandt de forskellige lande til at sende soldater til Ukraine meget begrænset.

“Jeg spurgte de andre ledere, og ingen vil sende soldater. Ikke engang Meloni, ikke Polen, ikke Letland,” understregede Babiš.

Hans udtalelser bekræftes af de øvrige europæiske lederes forholdsvis vage meldinger.

Den tyske kansler Friedrich Merz antydede ifølge Tagesspiegel, at Bundeswehr kunne støtte Ukraine ved at operere fra NATO-medlemslandenes territorier til gavn for Ukraine. Samtidig erklærede han, at Berlin “principielt ikke udelukker noget”. Nyhedsbureauet DPA fortolker disse udtalelser som en mulig åbenhed over for også at sende tyske tropper til ukrainsk territorium.

Storbritanniens premierminister Keir Starmer udtalte, at koalitionen skal garantere Ukraines langsigtede sikkerhed, og at den fælles erklæring afspejler denne ambition. Starmer har dog tidligere givet udtryk for, at britiske soldater kan indgå i en fredsbevarende styrke i Ukraine.

Den svenske statsminister Ulf Kristersson sagde, at Sveriges bidrag til sikkerhedsindsatsen kan omfatte Gripen-jagerfly til overvågning af ukrainsk luftrum, minerydningskapaciteter i Sortehavet samt fortsat uddannelse af ukrainsk militærpersonel.

Ud over Storbritannien og Frankrig har lande som Danmark, Sverige, Nederlandene, Spanien, Portugal og de baltiske lande Estland og Litauen tidligere signaleret vilje til at deltage i en potentiel fredsbevarende styrke. Omvendt er lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig og Italien mere skeptiske eller afviser helt at sende tropper – selv i en fredsbevarende rolle.

Uanset hvem, der har givet tilsagn til at deltage i et fredsbevarende styrke i Ukraine, bliver dette initiativ foreløbigt kun teoretisk. Rusland har nemlig tidligere afvist ideen om europæiske tropper på ukrainsk jord.ota