EU bekymret for Bosnien-Herzegovina

Mostar-demo1

Demonstrationerne har bredt sig i de fleste bosniske byer, som her i Mostar. Privatfoto

Bosnien-Herzegovina: EU er bekymret over de seneste dages demonstrationer og protester i Bosnien-Herzegovina. EU`kommissioner for udvidelse, Stefan Füle kommer i dag til landets hovedstad Sarajevo, mens Catherine Ashot, EU`s Høje Repræsentant for udenrigs anliggender kommer i løbet af ugen for at forsøge at løse problemerne i landet. Der er seriøs bekymring for, at protesterne, kan udvikle sig til etniske problemer mellem landets tre befolkningsgrupper, bosniakker, kroater og serbere.

Protesterne begyndte den 5. februar i byen Tuzla, som en protest mod privatisering af fabrikker i byen og spredte sig hurtigt til flere bosniske byer, hvor demonstranterne viste deres utilfredshed med  korruption og lav levestandard i landet og forlangte den føderative regerings afgang. Enkelte steder blev de lokale myndigheders bygninger sat i brand.

Bosnien-Herzegovina består siden afslutningen af krigen i 1995, efter den såkaldte Daytonaftale af to selvstyrende enheder: Føderationen Bosnien-Herzegovina, som er domineret af bosniakker og kroater og den serbiske del Republika Srpska. Derudover af en selvstændig administrativ enhed Brcko. ota

Share This